Mere eller mindre

Forord
Interessen blandt mobilbrugere for at flashe deres software er stigende med udbredelsen af smartphones, hvor den medfølgende software, i brugervenlighedens (eller operatørvenlighedens) navn ofte har ofret noget funktionalitet eller låst nogle muligheder. For almindelige brugere kan disse begrænsninger synes ligegyldige, så længe browseren virker og sms-beskederne når frem, men for powerusers kan det være interessant at erstatte den originale software med en modificeret software fra 3. part, som giver nogle ekstra muligheder.

Nettet er fyldt med oplysninger om hvordan man foretager denne udskiftning, men oplysningerne er ofte spredte, usammenhængende og indforståede og jeg oplevede selv at fare vild i en jungle af forkortelser og ubesvarede spørgsmål. Denne guide er tiltænkt de brugere der har en generel forståelse for hvordan computere virker, men ikke har kendskab til hvad Android gemmer under motorhjelmen.

Guiden vil fortælle noget generelt om udskiftning af mobilens software, begreber og herefter, trin for trin, vise hvordan du installere Lite’ning softwaren på din Samsung Galaxy S II, istedet for den medfølgende software.

Hvad er flashing og hvad er rooting?
Flashing er et generelt udtryk for at overskrive indbygget software i selvstændig elektronik. Software i selvstændig elektronik kaldes også for firmware. Selvom næsten alt elektronik i dag har software indbygget, så er det ikke alt elektronik hvor det kan flashes på. Eksempler på enheder der kan flashes kan være mobiltelefoner, digitale fotorammer, printere, modems, fjernbetjeninger,  dvd & blu-ray afspillere, m.v. Ved flashing forståes der typisk til at det ikke er enheden selv som har en indbygget opdateringsfunktionalitet, men at enheden derimod bringes under en anden computers kontrol via eksempelvis et datakabel og herefter får hele softwaren udskiftet.

På Samsung Galaxy S II kan du flashe med både officielle udgivelser (f.eks. ny officiel software) og uofficielle udgivelser (f.eks. Lite’ning). Der findes flere forskellige modificerede udgivelser til Galaxy S II. Fælles for dem alle er at de fjerner nogenlunde de samme begræsninger og indeholder de samme opdateringer. Forskellene, som jeg oplever dem, ligger i det visuelle tema og den medfølgende ekstrasoftware. Eksempler på udgivelser er VillainROM, Lite’ning ROM, Cognition, Infusion og Darky.

Rooting
Som en del af Androids sikkerhedsarkitektur er dele af systemet lukket af for brugerens kontrol. Det medfører også at de programmer (apps) som brugeren måtte hente via internettet ikke kan gøre kritisk skade på telefonen, fordi systemet er aflåst. For at få adgang til det lukkede område skal man have såkaldte “superbruger” rettigheder og det er en standard Android telefon ikke født med. Ved at flashe en specifik del af telefonens software, nemlig ‘kernen’, så kan man åbne telefonen og få superbrugerrettigheder – med de fordele (og risici) det medfører. At roote på Android svarer principielt til at jailbreake på iPhone.

I denne guide vil jeg ikke vise hvordan du udskifter kernen alene, men derimod hvordan du installerer Lite’ning, som er en modificeret udgave af Galaxy S II softwaren som er udgivet af en softwareudvikler på XDA Developers. Lite’ning indeholder også en modificeret kerne, hvilket betyder at telefon altså rootes i forbindelse med udskiftningen.

Væsentlige ændringer med Lite’ning
Lite’ning medfører en række ændringer på Samsung Galaxy S II

• Den visuelle brugerflade får et blå/sort farvetema.
• Du kan anvende SAMBA der gør det muligt at dele mapper på din telefon med andre computere via WiFi. Det betyder at du kan taste telefonens IP-adresse ind og tilgå mapperne som om det var en delt mappe på en Windows computer. Det gør det nemt at overføre filer mellem telefon og computer.
• Du kan (logisk nok) anvende apps som kræver root for at fungere – eksempelvis Titanium Backup.
• Android opdateres fra 2.3.3 til 2.3.4
• Google Talk opdateres og begrænsninger fjernes, hvilket betyder at du kan foretage video- og taleopkald over Google Talk. Samtalerne afvikles via din dataforbindelse (3G eller WiFi) og bliver dermed gratis.
• Kamera app’en er opdateret, så lyden på videooptagelser samples ved 44,1 KHz istedet for 16 KHz, hvilket betyder at lydkvaliteten er markant forbedret.
• Hvis du har købt din mobiltelefon ved 3, så fjernes låsen på netværkstilstand, hvilket betyder at du nu kan skifte mellem automatisk, ren 2G og ren 3G.
• Der åbnes for Android’s SIP opkaldsfunktionalitet, hvilket betyder at konti hos f.eks. Musimi og Telsome kan integreres i telefonen, så den kan bruges til ip-telefoni.
• Du kan fjerne (bloat)software fra Samsungs side med værktøjet Titanium Backup. Det betyder at du kan slette de forskellige hubs, Yahoo Stocks, m.m. og dermed slippe for at de bruger plads og strøm på telefonen.
• Brugerfladen er angiveligt hurtigere og batteritiden længere. Om dette er sandt eller placebo har jeg dog ikke set nogle videnskabelige målinger på.
• På Lite’ning 2.1 understøtter det medfølgende Samsungtastatur IKKE dansk ordbog – dette ændres forhåbentligt i fremtiden. Indtil da kan man dog bruge et andet dansk tastatur, f.eks. Scandinavian Keyboard, Go Keyboard eller Better Keyboard som kan downloades fra Marked.
• Flashing kan medføre at du ikke længere kan hente officielle opdateringer igennem Samsungs opdateringsprogram KIES – men hvorfor skulle du også det, når de uofficielle opdateringer altid kommer først?

Advarsel
Flashing af din telefon er på eget ansvar og kan gå galt, hvis f.eks. datakablet ryger ud under overførsel eller strømmen går. Det kan betyde at din telefon bliver en død mursten. I så fald kan det blive nødvendigt at indlevere telefonen på værkstedet for egen regning. I tilfælde af afbrydelse under opdatering, så plejer det dog at være muligt selv at boote ind i ‘Download tilstand’ og forsøge igen.

Køberetslige følgevirkninger

OBS: Hvis du ikke interesserer dig for dine reklamationsmuligheder, så kan du scrolle forbi dette afsnit og ned til “Lad os komme igang”.

Der har været en del skriverier omkring de forbrugerretslige følger ved at man udskifter sin software til en uofficiel software. Det er dog ikke lykkedes mig at finde nogle principielle (eller bare relevante) afgørelser eller udmeldinger fra Forbrugerstyrelsen. Nogle internetbrugere hævder at reklamationsretten ryger, mens andre hævder at den er intakt – og andre igen siger at den ryger, men kan genskabes ved at man, inden man afleverer telefonen til reklamation, flasher den originale software tilbage der på. Eftersom en smartphone teknisk set er en lille bærbar computer, så burde der gælde samme rettigheder for smartphones som for almindelige computere – og der er aldrig nogen producent eller forhandler der har kunnet løbe fra sine garantiforpligtelser, fordi man har formateret computeren og installeret en ny version af Windows. En forespørgsel på mobilselskabet 3′s officielle facebookside gav følgende udmelding fra 3:

Som sådan er der ingen ændringer i garantien selvom du henter uofficielle udgivelser, men du skal være opmærksom på at hvis vi i forbindelse med en reparation, kan bevise at en evt. fejl på telefonen skyldes en uofficiel udgivelse, dækker garantien ikke. Det kan eksempelvis være en udgivelse som er skyld i overophedning af batteriet eller andet, og det vil vi selvfølgelig ikke dække.

Hvordan din egen telefonforhandler vil reagere, hvis du står med en flashet telefon som du vil indlevere til reperation kan jeg dog ikke forudsige. Du kunne eventuelt kontakte forhandleren allerede nu på mail og bede om et bindende svar om forhandlerens holdning på området.

Update: 13. juli 2011
Jeg har i dag modtaget en e-mail fra en medarbejder i Forbrugerstyrelsen der bl.a. har fremsendt en relevant artikel om emnet der inddrager synspunkter fra en brancherepræsentant og en jurist fra Forbrugerstyrelsen. Medarbejderen oplyser desuden at der ikke findes nogen afgørelse på området, fordi der endnu ikke er en kunde der har klaget til Forbrugerklagenævnet over en afvist reklamation som følge af flashing/rooting. Det giver mig anledning til kort at redegøre for de retttigheder man som forbruger kan have når man står med en defekt telefon og kører med uoriginal software.

Reklamationsret
I Danmark har forbrugerne altid 2 års reklamationsret – den ret kaldes nogle gange for garanti, men det er juridisk forkert. Reklamationsretten giver dig mulighed for at klage over og få udbedret fejl og mangler på dit produkt inden for 2 år efter købet – hvis fejlen ikke kan udbedres, så har du endda mulighed for at hæve købet og få pengene tilbage. Forudsætningen for at du kan anvende din reklamationsret er at fejlen skal være tilstede ved købet. Nogen vil muligvis undre sig over den formulering og spørge “Hvis telefonen virker når jeg går ud af butikken, så har der jo ikke været nogen fejl – og så kan jeg jo ikke bruge min reklamationsret til noget når fejlen først opstår 4 måneder senere – vel?” – det kommer helt an på hvordan fejlen er opstået. Hvis fejlen er opstået ved at telefonen har været en tur i vaskemaskinen, så er svaret nej. Telefonen er ikke bygget til at kunne modstå en kogevask og det kan ikke betegnes som normal brug. Hvis malingen på knapperne derimod er begyndt at skalde af, så er der tale om en fejl. Telefonen er jo født med SMS-funktionalitet og det forventes at den kan håndtere dagligt brug uden at knapperne bliver blanke. Da du købte telefonen var telefonen altså belagt med dårlig maling og nu har du så konstateret fejlen og kan derfor reklamere over den.

Formodningsreglen
I købeloven opereres med formodningsreglen. Formodningsreglen handler om hvem der har bevisbyrden. I de første 6 måneder efter købet er det op til forhandleren at dokumentere at den fejl du reklamerer over ikke var tilstede ved købet. Han skal altså kunne dokumentere at du har slebet eller ætset malingen af og selv været igang med at dekorere tasterne – kan han ikke sandsynliggøre det, så har han pligt til at udbedre produktet og udskifte tasterne. Købeloven formoder altså at fejlen er tilstede. Efter de 6 måneder er det forbrugeren der har bevisbyrden, fordi købeloven formoder at forbrugeren selv er skyld i fejlen. Det vil sige at du skal bevise at du ikke selv har ætset, slebet eller på anden måde mishandlet telefonen. Det kan måske virke umuligt at bevise, men i praksis er du ikke meget dårligere stillet, for hvis forhandleren ikke kan finde slibemærker eller kemikalierester på tastaturet, så kan du nok heller ikke. Og det indikerer at du har behandlet tasterne normalt og at tasterne derfor er født med dårlig maling.

Garanti
Udover reklamationsretten yder nogle forhandlere og producenter garanti. Juridisk set er garanti en serviceforpligtelse som forhandleren påtager sig og som ligger udover de rettigheder du allerede har i købeloven. F.eks. tilbyder nogle RAM-producenter livsvarig garanti og en del harddiskproducenter giver 5 års garanti på harddisken. Garantien kan omfatte at dine reklamationsrettigheder forlænges, men også at de suppleres med ekstra rettigheder – eksempelvis at producenten udbedrer fejl som skyldes forkert brug af produktet eller fejl der normalt må forventes at opstå når produktet slides – det kan være ridser i skærmen eller gradvist forkortet batteritid. Mens at reklamationsretten er ufravigelig, så kan producenten godt opstille særlige betingelser for at man kan gøre anvendelse af garantien – eksempelvis at telefonen ikke er blevet flashet med uoriginal software.

Forhandleren kan (naturligvis) IKKE stilles til ansvar for mangler der måtte være i den uoriginale software du har installeret. Eksempelvis kan du ikke reklamere over den manglende danske ordbog i Lite’ning 2.1. Men hvis skærmen bliver misfarvet eller lyden bliver forvrænget, så har du en sag. Her vil det dog (efter min egen vurdering) være fornuftigt at flashe den originale software tilbage på telefonen, sådan at man tydeligt kan dokumentere at fejlen ikke kan henføres til en fejlbehæftet skærmdriver eller lyddriver fra den uoriginale software, men skyldes fejl i elektronikken.

Summa summarum: Ingen forhandler kan, efter min bedste overbevisning*, afvise din reklamation alene på det grundlag at telefonen har været flashet med uoriginal software. Men hvis den fejl du reklamerer over kan henføres til den uoriginale software, så kan forhandleren nægte at udbedre fejlen.

Hvis du er interesseret i at læse mere om garanti versus reklamationsret, så kan jeg anbefale denne artikel på forbrug.dk – og hvis du med egne øjne vil læse paragrafferne der er grundlaget for dine rettigheder, så kan du læse købeloven i fuld længde her.

* = Min bedste overbevisning er ikke nogen autoritet, da mine formelle juridiske studier begrænser sig til et års erhvervsret på gymnasielt niveau.

Lad os komme igang

Der findes forskellige værktøjer til at flashe softwaren i Galaxy S II, men de mest udbredte er Odin og Heimdall. Odin er et internt redskab som er lækket fra Samsung, mens Heimdall er et opensource værktøj. Jeg har ikke testet Heimdall, så jeg kan ikke udtale mig om dets funktioner, men Odin er nemt at gå til, men virker dog kun på Windows. Du kan hente Odin her: http://www.multiupload.com/8O9NYS8DE7

Derudover skal du bruge Lite’ning 2.0 som kan hentes her: http://www.multiupload.com/7776CVEYSJ
RAR-filen indeholder “Litening_Rom_v2_0.tar.md5″ og det er den du skal bruge til at flashe med.
Til sidst skal du bruge Lite’ning 2.1 opdateringen som opdaterer Lite’ning 2.0 til 2.1. Den kan hentes her:
http://www.multiupload.com/82OCFFX5NQ

Du kan sikkerhedskopierer filer, beskeder og lignende fra din telefon, men det er ikke min erfaring at det er nødvendigt. Det eneste som forsvinder når du flasher til Lite’ning er dine bogmærker. Jeg ved ikke om telefonkontakter forsvinder, da alle mine kontakter er oprettet som Google kontakter og derfor synkroniseres ned min Google-konto. SMS’er, billeder, videoer, apps, m.v forsvinder ikke.

“Litening_Rom_v2-1-update.zip” skal IKKE pakkes ud, men derimod kopieres direkte over på telefonens SD-kort.

På din telefon går du ind i Indstillinger -> Programmer -> Udvikling og sætter flueben ved “USB-fejlsøgning”. Det er nødvendigt for at telefonen åbner sig for flashing. Herefter slukker du telefonen. Hold knapperne “Volume down” og “Home” og tænd herefter telefonen, mens du holder knapperne nede. Nu starter telefonen op i “Download tilstand” der gør at den er parat til at modtage ny software.

Start Odin og sæt telefonen til din computer med USB-kabel. Når du starter Odin skulle der gerne, som standard, være flueben i “Auto Reboot” og “F. Reset Time”, alle andre felter skal være tomme. Når telefonen tilsluttes via USB vil det første felt på rækken ID:COM formentligt blive gult og nede i “Message” feltet vil der stå ‘Added!!’.

Sæt flueben ud for knappen “PDA” og klik på PDA. Find “Litening_Rom_v2_0.tar.md5″. Klik på START og vent. Det tager 3-5 minutter at flashe softwaren. Når telefonen genstarter og der står ‘Removed’ i messagefeltet, så er telefonen flashet. På telefonen vil være en gul advarselstrekant når du tænder den, men det betyder ikke at der er fejl. Trekanten indikerer alene at du kører en modificeret software.

Nu er flashingen gennemført. Din telefon kører nu Litening 2.0. På Litening 2.0 er standard internetbrowseren erstattet af browseren Skyfire – mens nogen brugere sikkert synes godt om Skyfire, så kan jeg godt lide standard browserens simple brugerflade. LitePro som står bag Lite’ning har inkluderet standardbrowseren i Lite’ning 2.1 og derfor vil jeg foreslå at du nu opdaterer telefonen til Lite’ning 2.1.

Opdatering til Lite’ning 2.1
For at opdatere fra Lite’ning 2.0 til 2.1 skal du holde power-knappen nede, mens telefonen er tændt. Nu kommer “Luk ned” menuen frem og du vælger menupunktet “Recovery”. Herefter genstarter din telefon i Recovery-tilstand med værktøjet ClockworkMod Recovery. ClockwordMod følger med til Lite’ning og kører på sin egen partition (del af telefonens hukommelse), hvilket betyder at du altid kan komme ind i Recovery-tilstand, selvom Android-systemet skulle fejle. Lige nu skal du bruge ClockwordMod til at installere opdateringen til 2.1. Det gør du ved at vælge punktet “install zip from sdcard” med volume-knapperne. Brug “home” til at bekræfte valget. Herefter vælger du “choose zip from sdcard”. Nu skal du finde ”Litening_Rom_v2-1-update.zip” som du hentede tidligere. Browse dig frem til filen og følg anvisningerne. Herefter genstarter du telefonen og er nu opdateret til Lite’ning 2.1

Rigtig god fornøjelse.

På overfladen ligner dette nummer måske et almindeligt teenage pop hit, men graver man dybere og undersøger hvad der gemmer sig bag den fængende melodi og sprøde produktion, så vil man finde en lyrik i superligaen. I stedet for at fokusere på kærlighed som 95% af alle sange i dag, så har Rebecca Black valgt at dele de udfordringer man som ung står med i dag og for samtidig at give sangen en overskuelig struktur, så er beretningerne kronologisk fremført.

Efter an upbeat intro hvor Rebeccas vokal formidler en morgenfrisk optimisme og glæde, åbnes første vers med tidspunktet “7.00″ efterfulgt at “Det er morgen og jeg vågner nu”. Den kreative formidling i nutidsform sætter rammerne for fortællingen der følges op med “Skal være frisk, skal ned af trappen” – en allusion til det forventningspres mange unge i dag står over for. Sangen formår således allerede på anden linje at fungere som en samfundskommentar til de idealer der præger den vestlige verden anno 2011. Efter Rebecca er kommet ned af trappen må hun efterfølgende indtage morgenmad, hilse på familien, på trods af en morgentravlhed hos alle familiens medlemmer. Mellem linjerne fornemmes en kritik af den manglende kommunikation i familien som følge af den hektiske samtid vi lever i. Rebecca efterlyser antageligvis mere kvalitetstid og mindre stress.

Nu må Rebecca videre og hun bevæger sig ned til bussen – formentligt for at tage i skole. Implicit udtrykker Rebecca en kritik af frekvensen på den offentlige trafik i hendes nærområde for hun venter i hvert fald så længe på bussen at hendes venner pludselig kommer forbi i en sportsvogn. I erkendelse af at bussen nok ikke kommer foreløbigt skifter hun plan og vil nu pendle med vennerne. Og den eftertænksomhed som præger Rebecca Black i sit musikalske forfatterskab rammer hende nu også, da hun ikke umiddelbart kan beslutte sig for hvorvidt hun vil sidde foran eller bagved. Som lytter kan man foranlediges til at tro at der måske ligger et skjult budskab bag dette forholdsvis uskyldige dilemma. Jeg tror personligt at refleksionen omkring forsæde eller bagsæde er en metafor for det rotteræs man som ung bliver trukket ind i, da man i teenageårene for alvor begynder at markere sin placering på den sociale rangstige – Rebecca spørger derfor sig selv om hun vil kæmpe for at blive en vinder i dette liv og være på forsædet – eller om hun vil kapitulere over for arbejdslivets mange krav og i stedet for sigte efter middelmådighed.

Midt i denne gåde bliver hun dog pludselig afbrudt, da hun rammes af en erkendelse af at det er blevet fredag. Fredag betyder arbejdsugens afslutning og starten på mentalt og fysisk restitution. Nu vil hun feste i weekenden og ikke bekymre sig over disse valg, men i stedet for samles i fest, farver og alkohol. Symbolsk vælger hun nu bagsædet uden at tænke yderligere over spørgsmålet.

Efter omkvædet havner Rebecca på motorvejen hvor hun kører så stærkt, så stærkt. “I want time to fly” bemærker hun. Dette er en kommentar til den udmattelse man møder i karrierelivet og den længsel for det næste liv. Rebecca venter på det der skal komme efter – nemlig pensionisttilværelsen – den trejde alder.

Efter atter at have gentaget omkvædet omkring fredagens indtræf nogle gange begynder hun, i sangens bro, at recitere dagene i ugen. En recitation der ender med en erkendelse at alting synes at gå i ring og at weeknden er at foretrække. Herefter træder en uventet skikkelse ind i sangens univers. Der er tale om en rapstemme fra en voksen mand som formodentligt kunne være Rebeccas far. I sit bidrag leverer han en hyldest til weekendens lyksaligheder og formår således at signalere at fredag ikke kun er en særlig dag for Rebecca, men en dag der har betydning på tværs af generationer og racer. Således er fredagen og begejstringen for denne, et samlende fænomen der deles af alle – uanset alder, køn, klasse og race. Afslutningsvis returnerer Rebecca og fejrer atter fredagens indtræden, hvorefter melodien elegant klinger ud med en stereofonisk fade-out effekt. Et velplaceret kunstenerisk punktum der smukt afslutter den poetiske Tour De Force man som lytter netop har været igennem.

Efter årtiers trivialiteter i ungdomsmusik er det forfriskende og livsbekræftende at stifte bekendtskab med Rebecca Black og hendes refleksion over sin hverdag. En refleksion hun omhyggeligt formidler til sit publikum og dermed bidrager til at skabe en ny generation af unge der i højere grad forholder sig til sin samtid, sin skæbne, sin kultur og sin fremtid.

Rebecca Black’s “Friday” er således et debutnummer fra en artist der utvivlsomt rummer et stort potentiale og jeg tror jeg taler på vejene af mange, når jeg siger at jeg glæder mig inderligt til at se hvad Rebecca vil bidrage med i fremtiden.

Min bærbare (discount) computer, som jeg købte i juni 2010, gik for nyligt i stykker og nu frygtede jeg at jeg nu skulle undvære den i månedsvis og slås med en netbutik langt væk, som sikkert ville være på tværs, nu hvor de 6 måneders garanti var udløbet. Acer skød dog min pessimisme fuldkommen i sænk.

Computeren, en Acer TravelMate 8371 blev købt via netbutikken laptops.dk for 8 måneder siden og for et par uger siden begyndte der er komme løs forbindelse i skærmens baggrundsbelysning, så jeg gik ind på laptops.dk for at finde nummeret/e-mail adressen til Laptop.dk’s reklamationsafdeling. Under support oplyste de et telefonnummer til Acer, så jeg tænkte at det nok ville gå hurtigere at sende bærbaren direkte til Acer, da laptops.dk alligevel ville sende den videre. Jeg ringede til nummeret og fik en dansk medarbejder med det samme.

Jeg fortalte hende problemet og hun oplyste mig uopfordret at jeg havde 2 års fuld garanti på produktet. Hun oprettede straks en reklamationssag og sendte herefter en pakkelabel til min e-mail adresse med instruktioner. Acer ville betale fragten af computeren og sende en fragtmand til min hjemmeadresse for at hente den, uden beregning. Jeg udskrev pakkelabelen som angav en destination i Tyskland, forfattede en fejlbeskrivelse og ringede til det nummer som stod i den mail Acer supporteren sendte – det var UPS kundeservice. Jeg spurgte hvornår de kunne afhente pakken med computeren og de sagde at de kunne være der allerede inden for 3 timer, hvis jeg var interesseret. Så sagde jeg ja tak.

Det var i onsdags. Nu er det mandag eftermiddag – 5 dage senere og jeg har lige fået computeren retur af en UPS fragtmand. I god stand!

Hele processen fra jeg afleverede bærbaren til fragtmanden, til at jeg fik den retur har været på 3 arbejdsdage. Under hele processen fik jeg e-mails og sms-beskeder med status på reklamation. Jeg fik en besked torsdag morgen, da UPS afleverede pakken til Acer. Jeg fik en besked torsdag ved middagstid, da Acer påbegyndte reparationen. Jeg fik en besked fredag om eftermiddagen, da Acer færdiggjorde reparationen og jeg fik en besked lørdag morgen, da UPS registrerede computeren i deres fragtsystem.

Og nu har jeg modtaget den. Skærmen er skiftet. Den virker upåklageligt.

Resultat
1) Jeg fik min computer retur på 3 arbejdsdage.
2) Det har ikke kostet mig en krone i fragt og jeg skulle ikke røre mig ud af stedet. UPS både afhentede og leverede computeren på min private adresse.
3) Computeren var rigtig billig, da jeg købte den, så jeg er dybt forundret over at reklamationsprocessen er så velfungerende. Jeg vil ikke tøve med at købe et Acer produkt på internettet igen efter denne oplevelse. Jeg har simpelthen aldrig oplevet så effektiv en garantihåndtering.

Acer – I er for at seje!

I den aktuelle debat om en potentiel afvikling af efterlønsordningen, så er et populært argument blandt forsvarerne for ordningen at den (i høj grad) er selvbetalt i form af det månedlige efterlønsbidrag. Og hvis efterlønnerne af egen lomme selv har sparet op til efterlønnen gennem deres a-kasse, så virker det urimeligt at fremstille ordningen som en økonomisk belastning for staten.

For at finde ud af hvordan det reelt forholder sig har jeg derfor tilladt mig at regne lidt på pengestrømmene bag ordningen. Først vil jeg præsentere baggrunden for mine beregninger og herefter resultater og konklusion. Hvis du ikke orker en masse mellemregninger og overvejelser, så scroll direkte ned til konklusionen.

Forudsætninger

Som altid når man regner bliver man tvunget til at opstille nogle forudsætninger og det har jeg naturligvis også gjort. For at beregningerne kan diskuteres/kritiseres vil jeg derfor præsentere disse. Udgangspunktet for min beregning vil være at kigge på de indbetalinger man som lønmodtager kan foretage til efterlønsordningen og sammenholde dem med de udbetalinger man efterfølgende kan modtage fra man er 60 år til man er 65 år. I min beregning vil jeg regne på egenbetalingen for en person der går på efterløn 1. januar 2011. Eftersom efterlønsbidraget er skattefrit og eftersom personskatterne konstant ændres og er forskellige fra person til person, så inddrages beskatning IKKE. Man skal derfor være opmærksom på at en større eller mindre del af efterlønsudbetalingerne vil blive beskattet og dermed komme retur til staten – samtidig skal man, som sagt, huske på at indbetalingerne har været skattefri hvilket betyder at staten hver måned har tabt et mindre provenu på lønmodtagere som har indbetalt efterlønsbidrag da dette beløb som sagt ikke er blevet indkomstbeskattet.

For at kunne lave en præcis beregning ville jeg skulle bruge de årlige satser fra 1999 og frem til i dag. Jeg har desværre ikke været i stand til at finde en sådan historisk oversigt. Jeg har dog fundet efterlønsbidraget for 2006 og for 2010. I 2006 var det 389 kroner i følge 3F Midtjylland og i 2010 var det 439 kroner i følge Ældresagen.

Inflationen i samfundet er svingende, men ligger typisk mellem 1 og 5% afhængig af konjunktur. I samfundsøkonomi lærer man at gennemsnitsinflationsniveauet typisk er 2,5% eller 3%. I 1970′ernes urolige økonomi var den dog højere – men historisk set er 2,5-3% altså udgangspunktet. Kigger man på inflationen i efterlønsbidraget fra 2006 til 2010, så er denne 3,07%. Da efterlønsbidrag beregnes ud fra dagpenge og dagpenge er inflationsreguleret, så har jeg altså valgt 3% da den meget præcist afspejler perioden 2006 – 2010.

Jeg har derfor taget efterlønsbidraget for 2010 på 439 kroner og tilbagediskonteret med 3% om året. Med den beregning kan jeg regne mig frem til at efterlønsbidraget i 2005 har været på omkring 378,69 kroner og i 2000 har været omkring 326,66 kroner.

Med hjælp af Excel har jeg således estimeret satserne fra 1980 – 2009 som de burde være såfremt vi har haft en 3% årlig inflation og med udgangspunkt i 2010-satsen. Men vent… man har ikke altid betalt efterlønsbidrag. Da efterlønnen blev indført i slutningen af 1970′erne var det ganske gratis – man skulle blot være medlem af en a-kasse. Efterlønsbidraget blev først indført den 1. april 1999 og satserne i 1999 og 2000 var noget lavere end i 2001-2010 i følge Ledernes A-Kasse. Faktisk svarer det samlede bidrag for april 1999 – december 2000 kun til godt og vel ét års normalt bidrag. Jeg vil derfor i min kalkulation antage at vores eksempelperson har indbetalt efterlønsbidrag i 11 år (2000 – 2010) med udgangspunkt i satsen på 439 kroner tilbagediskonteret hvert år med 3%.

Vælger man at gå på efterløn som 60-årig, kan man se frem til 5 år på 91% af den fulde dagpengesats. Det vil i 2011 give 181.239,24 kroner i følge tallene fra Billig A-Kasse. Min beregning vil således tage udgangspunkt i 5 års udbetalinger á 181.239,24 kroner. Udbetalingerne i 2012, 2013, 2014 og 2015 vil naturligvis være højere, da disse vil blive inflationsreguleret, men da man samtidig skal vente henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år på dem og dermed går glip af en potentiel forrentning (selvom indlånsrenten er meget lav lige nu), så har jeg valgt ikke at fremskrive nogle af beløbene.

Resultat

Samlede (skattefrie) efterlønsbidrag i nutidskroner for 2000 – 2010 : 50.205,11 kroner.

Samlede (skattepligtige) efterlønsudbetalinger i nutidskroner for 2011 – 2015 : 915.876 kroner.

Procentvis egenbetaling på efterløn : 5,48%

Velfærdsstatens andel ligger således på 94,52% eller 865.670,89 kroner – en del af dette beløb kommer dog retur i form indkomstskat på efterlønsudbetalingen.

Konklusion

Efterlønnen er ikke selvfinansieret. En person som går på efterløn den 1. januar 2011 har kun betalt 5,48% af sin egen efterløn igennem efterlønsbidrag. Selv hvis vi laver en beregning hvor personen har betalt bidrag i 30 år (som yngre lønmodtagere har pligt til for at optjene efterlønsret), så ender egenbetalingen på kun 11,61%.

Som dokumentation for mine beregninger vedlægger jeg et Excel 2007 ark med beregninger. For dem som ikke har Excel er her desuden PDF-filer med beregninger for 11 års efterlønsbidrag og 30 års efterlønsbidrag.

Ekstra bemærkninger til debatten:

Udover statens direkte udgifter til efterlønsydelse skal desuden påregnes tabt produktivitet på grund af tidlig tilbagetrækning og tabt skatteprovenu da efterlønsydelsen er markant lavere end den gennemsnitlige lønindkomst.

Det fordrer et højt gymnasiesnit at læse statskundskab på Københavns Universitet. Er du i tvivl om du er klog nok til at forstå stoffet? På første semester i faget PTI (Politisk teori & idéhistorie) møder du Georg Wilhelm Friedrich Hegel. Han siger:

“Selvbevidstheden er i og for sig, idet og derved at den for en anden er i og for sig, dvs. den er kun som anerkendt. Begrebet om denne selvbevidsthedens enhed i sin fordobling – eller begrebet om den uendelighed, der realiserer sig i selvbevidstheden – er mangesidet og flertydigt i sin sammenfletning. På den ene side skal dets momenter nøje holdes ude fra hinanden; på den anden side skal de i denne differentiering samtidig tages i deres modsatte betydning, som udifferentierede, og erkendes som sådan. Den dobbelte betydning i det differentierede ligger i selvbevidsthedens væsen: at det er uendeligt; eller at det umiddelbart er det modsatte af den bestemthed, der har sat det. På den ene side skal dets momenter nøje holdes ude fra hinanden; på den anden side skal de i denne differentiering samtidig tages i deres modsatte betydning, som udifferentierede, og erkendes som sådan. Den dobbelte betydning i det differentierede ligger i selvbevidsthedens væsen: at det er uendeligt; eller at det umiddelbart er det modsatte af den bestemthed, der har sat det.”

Kan du se pointen? Ellers trænger du godt nok til briller.

En sød dame i Movias kundecenter har haft fornøjelsen af at læse min klage over den knapt så søde dame i Movias linje 5A, den 20. september 2010. Hun har i dag sendt et brev til mig hvor hun beklager oplevelsen og undtagelsesvist vedlægger et nyt klippekort – nu håber jeg at dateringerne hænger bedre fast på dette kort end det gamle. Klik på billederne herunder for at læse svaret:

Side 1

Side 2

Efter et års tid uden interessante begivenheder i mit liv skete der endelig noget spændende i dag. Jeg blev omdrejningspunktet for en Station 2-agtig konflikt i en københavnsk bybus.

Kære Movia

Jeg stemplede mit 2-zoners klippekort på Nørreport Metro Station i dag ca. 18:00 og tog metroen mod Amager. Jeg står af på Amagerbro Station, går op, tager i Fakta Quick og køber 2 liter sodavand, hvorefter jeg går over til stoppestedet og stiger på 5A mod Sundbyvesterplads ca 18:20. Jeg viser mit klippekort op for buschaufføren i bussen. Hun kigger på kortet og siger at jeg ikke kan rejse på det. Hun siger at det er en time for gammelt. Jeg er meget forvirret. Hun forklarer at det er stemplet 16:15.

Jeg ved selv at det er stemplet cirka 18:00 på Nørreport Metro Station og derfor fortsat er gyldigt.

Jeg kigger overrasket på klippekortet og beder chaufføren forklare mig hvad hun mener. Hun kigger på klippet igen, peger på klippet og konstaterer skråsikkert at der står 16:15 på kortet. Trykket er ikke særligt tydeligt og ved første øjekast kan der stå både 16 og 18, da dækningen af trykket er relativt svagt. Gransker man klippekortet er papiret dog præget på en måde der indikerer et 18-tal. Chaufføren vil dog ikke ændre vurdering eller erkende nogen tvivl omkring hvad trykket viser. Hun oplyser at jeg enten kan købe en billet eller stå af. Jeg vil naturligvis ikke købe en billet, da jeg netop HAR stemplet på Nørreport Metro Station.

Jeg spørger hvem jeg skal klage til hvis jeg er uenig i hendes vurdering, men hun fortæller mig at det er hendes suveræne beslutningskompetence. Jeg nægter at købe en billet og jeg nægter at stå af bussen, da billetten er gyldig. Hun nægter at køre videre og hele bussen står således stille.

Jeg foreslår hende at kontakte en Movia kontrollør, således at han/hun kan kigge på mit kort og foretage en sekundær vurdering. Det vil hun ikke. Jeg henvender mig herefter til en af passagererne foran i bussen, for at høre hvordan DE læser stemplet på kortet. 3 forskellige passagerer kigger på kortet, og anerkender at trykket er svagt, men at der står 18. De støtter derfor min uenighed og siger at jeg blot skal sætte mig og vente på at buschaufføren kommer til fornuft. Selvom jeg synes det er ubelejligt for de andre passagerer at de skal sættes i stå, så holder jeg principielt på at når jeg har stemplet en billet og den har 1 times gyldighed, så har den vitterligt også 1 times gyldighed, også selvom buschaufføren ikke kan læse pga. dårligt stempel.

Flere buspassagerer tilbyder nu uopfordret buschaufføren at købe en billet til mig, hvilket hun afslår. Jeg takker for deres støtte, men beder dem afstå fra at købe billetter, da jeg synes det er at acceptere hendes opførsel.

Jeg beder hende om navn, da jeg ønsker at klage over hendes adfærd. Hun nægter at oplyse det og nægter at hjælpe mig med at klage. En af medpassagererne oplyser mig at jeg kan bruge busnummeret til at klage. Jeg noterer derfor 8448. Buschaufføren fastholder at jeg skal stå af bussen. Da jeg fortsat nægter det kontakter hun Københavns Politi og beder dem komme, fordi jeg “overfalder” hende.

Jeg sætter mig roligt i bussen og afventer, overrasket og lettere chokeret over denne udvikling. Politiet ankommer 3-4 minutter senere (med udrykning!) og afhører både mig, chaufføren og de resterende passagerer som ikke har forladt bussen pga. manglende tilmådighed. Politiet kigger desuden på buskortet og vurderer at det ikke er en problematik politiet beskæftiger sig med. Hun skulle istedet have tilkaldt en kollega. Den venlige politimand optager en rapport og henvender sig til en 5A bag ved og beder denne chauffør vurdere klippekortet.

Denne chauffør vurderer at kortet er gyldigt og stemplet viser 18:15.

Da chaufføren i 8448 fortsæt nægter at køre videre med mig om bord foreslår politimanden og hans kollega at vi skal lukke sagen og jeg skal tage med den bagvedholdende 5A som godt vil acceptere mit klippekort.

Da jeg ikke ser noget perspektiv i et eskalere konflikten yderligere, så følger jeg politiets forslag og forfatter nu en skriftlig klage over behandlingen.

For at give vægt til min tolkning af mit eget klippekort, har jeg indscannet kortet og hævet kontrasten for at dokumentere stemplets ægthed.

Se klippekortet her: http://www.nielsbuus.dk/ting/buskort.jpg

I øvrigt kan jeg, nu hvor jeg eksaminerer kortet, konstatere at flere af automaterne ikke stempler datoen synligt ind. Bemærk særligt klip 6 og 7. Hvis jeg var blevet konfronteret af en kontrollør eller chauffør med disse 2 klip, så ville jeg ikke have haft en dokumentation for klippets gyldighed.

Jeres chaufførs adfærd medførte at jeg har haft en meget ubehagelig oplevelse, at to politibetjente har spildt deres tid og at transporten blev sat i stå for en hel bus med passagerer.

Jeg er skuffet over denne behandling og jeg er bekymret over at automaterne i metroen og i busserne ikke påstempler en tydelig datering, således at jeg har en mulighed for at dokumentere at jeg har betalt for min rejse, såfremt en kontrollør måtte ønske at kontrollere dette.

Jeg håber I vil tage en snak med jeres chauffør omkring hendes håndtering.

Derudover ville jeg sætte pris på en kompensation for denne oplevelse.

Med venlig hilsen
Niels Buus
Hyacintgården 3, 3. MF
2300 København S
Tlf. 51 27 71 57
nielsbuus@gmail.com

Jeg skal ønske mig noget i anledningen af min fødselsdag. Her er nogle mulige ønsker:

• Nye spiseknive (mine nuværende 8 knive er næsten slidt ned)
• En ny kombiovn (min nuværende kan ikke mikrobølge mere)
• Oplevelser

Det er hvad jeg lige kan komme på.

Jeg har netop færdiggjort min første kommercielle hjemmeside som ikke tager hensyn til Internet Explorer 6. Det betyder at jeg har haft mulighed for at anvende PNG-billeder med alphatransparens, med andre ord – jeg kan anvende gennemsigtige grafikfiler og dermed skabe flottere hjemmesider med f.eks. skyggeeffekter. Bedøm selv på www.unick-byg.dk

Men bemærk: Hvis du bruger Internet Explorer 6 kan det hurtigt blive en torn i øjet.

Fra den danske iTunes Top-10:

Michael Jackson har endelig fået sit comeback – ærgerligt han ikke selv nåede at opleve det.