Jeg skal ønske mig noget i anledningen af min fødselsdag. Her er nogle mulige ønsker:
- Nye spiseknive (mine nuværende 8 knive er næsten slidt ned)
- En ny kombiovn (min nuværende kan ikke mikrobølge mere)
- Oplevelser
Det er hvad jeg lige kan komme på.
I mangel på bedre
Fra den danske iTunes Top-10:
Michael Jackson har endelig fået sit comeback – ærgerligt han ikke selv nåede at opleve det.
Man tror man har oplevet det hele, men nej – det har man ikke. I går eftermiddags bestilte jeg en harddisk hos den danske netbutik Getmore. De reklamerer med “bestil inden klokken 18.00 og ordren afsendes samme dag”. Det var en god service, specielt fordi jeg først bestemte mig for en harddisk klokken 17.54.
I samme sekund jeg gennemførte bestillingen tikkede en e-mail ind med en bekræftigelse på modtagelse af bestillingen. Nogle minutter senere fik jeg en besked om at varerne nu var fundet på lageret og pakket – klar til afsendelse. En times tid senere igen fik jeg så at vide at de var overbragt til Post Danmark og jeg fik et track & trace nummer, så jeg kunne følge pakkens færd. På Getmores hjemmesider kan man i øvrigt vælge mellem hvorvidt man ønsker at pakken skal omdeles eller om man hellere vil hente den på posthuset. Efter som jeg aldrig har opdaget noget som helst mønster i hvornår Post Danmark kommer forbi min postkasse, så valgte jeg at bestille uden omdeling så jeg ikke var stavnsbundet til min lejlighed en hel dag.
I morges da jeg vågnede gik jeg ind på Track & Trace-siden for at se hvordan det gik med min harddisk og her skriver Post Danmark:
4. juni 2009 – 05:52 – Ankommet til omdeling 9030 Aalborg Pakkedistribution
Det lyder jo godt. Den nåede altså til Aalborg lidt i seks her til morgen. Jamen, så kan jeg jo nok hente den på Vejgaard Postkontor engang i eftermiddag. Nu har jeg lige været nede i min postkasse for at se om der er kommet en afhentningsseddel eller noget som jeg kan vise frem på Vejgaard Postkontor. Det er ikke tilfældet. Hvordan skal jeg så lige få min pakke? Måske jeg bare skal tage ned på postkontoret og vise legitimation? Hmmm… Jeg må hellere ringe til Post Danmarks kundeservice. Jeg ringer og efter lidt musik og en tur i tastelabyrinten får jeg lov at tale med en servicemedarbejder. Hun forklarer mig at jeg har misforstået konceptet. Uden omdeling betyder ikke at jeg bare kan komme ned på postkontoret og hente min pakke i stedet for. Det betyder derimod at i stedet for at omdele pakken, så afleveres pakken til postkontoret der så udformer en notits der herefter skal omdeles og som jeg modtager og som jeg kan bruge til at få min pakke med. Men hun sagde at på grund af Grundlovsdag og weekend, så skulle jeg nok først regne med at få min harddisk på mandag.
Men implikationen af dette er at selv uden helligdage og andet, så vil det altid tage mindst 2 dage at få sin pakke når man bestiller over nettet og får leveret med Post Danmark.
Det tager altså Post Danmark minimum 2 dage og 45 kroner at flytte en pakke fra Frederecia til Vejgaard.
Til sammenligning kan jeg fortælle om en episode jeg havde for et par måneder siden da jeg købte mit kamera. Jeg bestilte kameraet fra en netbutik i Oxford og betalte 80 kroner i porto for “DHL Next Day Delivery”. Pakken blev overgivet til DHL omkring den 5. april ca. 16:30
Klokken 17:30 forlod den Oxford og klokken ca . 19:00 ankom den til et DHL Center i East Midlands. Klokken 19:45 forlod den centeret og klokken 23:15 dukkede den op i København. Klokken 7:05 blev den registreret i Aalborg og klokken 10:15 ringede min telefon. Det var en fragtmand fra DHL som ville høre om jeg var hjemme og i så fald aflevere en pakke. Alternativt kunne vi aftale en senere tidspunkt han kunne bringe den ud på. Men jeg var hjemme og klokken 10:40, altså 25 minutter senere, ringer det på døren, det er DHL, de har en pakke. Tak skal du have.
- Oxford, Storbritannien – Blegkilde Alle, Danmark med DHL – 18 timer.
- Frederecia – Vejgaard Postkontor med Post Danmark – minimum 2 dage.
Velbekomme.
På den vestlige halvkugle finder man et enormt kontinent. Det hedder Amerika og er opdelt i Nordamerika, Centralamerika og Sydamerika.
Nogle mennesker foretrækker at slå Centralamerika og Sydamerika sammen under navnet Latinamerika, men det er en smagssag.
Hvad der ikke er en smagssag er det pinlige faktum at USA ikke har noget navn. Det er et navneløst land. Rodløst, uden identitet.
Tænk over det. De Forenede Stater i Amerika. The United States of America.
USA er i sagens natur blot en klat stater(eks-kolonier) i Nordamerika som rottede sig sammen for mange år siden og skabte kontinentets første føderation. Men at USA bruger det navn, er uholdbart, for i dag er der mange føderationer i Amerika. Canada er en føderation og det samme gælder Mexico. Jeg kender ikke så meget til de sydamerikanske landes politiske struktur, men vil mene at det samme gør sig gældende for Brasilien. Altså kunne “United States of America”, bogstaveligt talt, være både USA, Canada, Mexico og Brasilien.
I Chile kalder man sig chilenere og i Columbia er man columbianer. I Canada findes canadierne og Mexico er hjem for mexikanere. Men hvad med De Forenede Stater? Er det en nation af forenede statister eller hvad?
Er det ikke pudsigt at Guds eget land ikke engang har sit eget navn, men udelukkende kendes på sin politiske struktur som øvrigt slet ikke er unik mere?
Det kan godt være USA har verdens suverænt største BNP, men hold fast hvor er det pinligt at de intet navn har.
Hvad ville man ikke tænke om Italien hvis det blot hed Europas Fascistoide Diktatur eller Bulgarien måtte gå under navnet Den Kleptokratiske Republik.
I øvrigt er De Forenede Statister ikke alene om deres identitsløshed. En sejltur hen over Nordsøen fører os til “Det Forenede Kongerige” eller “The United Kingdom”. Heldigvis er det god kutyme i dette besynderlige monarki at omtale det som Storbritannien (og Nordirland) og ikke som “Det Forenede Kongerige i Europa”. Faktisk bliver nogle briter ganske bitre hvis man kalder dem europæere, for de vil da ikke identificeres med sneglespisende franskmænd, pølseædende tyskere og lavtlønnede polakker.
Nej, de er stolte engelske (eller skotske) mænd.
Men ikke hos de forenede statister… de identifiserer sig gerne med arvefjender som Venezuela og Cuba, for de er – af hjerte – amerikanere.
Nu er det første afsnit af DR2′s voksenjulekalender Yallahrup Færgeby netop rullet over skærmen.
Julekalenderen handler om den 12-årige dreng Ali som desværre er “sent udviklet” og hans 13-årige ven, Hassan. Ali vil gerne være en ordentligt syg gangster, men for at være nede med de fede, pigebanden Crazy Girls, så kan det ikke hjælpe at testiklerne ikke er faldet ned i pungen endnu.
Udover det, så kæmper Ali med den “totalt liderlige” skolelæge, som “stikker hånden ned i Ali’s bukser”. Når Ali ikke er ved lægen, så undervises han af den etnocentriske og meget sanselige skoleinspektør Hanne. Hun fortæller at Danmark er et demokrati hvor alle bestemmer lige meget. Modsat elevernes hjemlande hvor der kun er en, måske to, højest tre, som bestemmmer over alle de andre.
Dagens afsnit og julekalenderens soundtrack kan ses og høres her: dr.dk. Næste afsnit sendes klokken 22.20 på DR2 – God fornøjelse.
Okay, det er tid til at eksperimentere lidt med ny teknologi (Ja, videoklip i blogs!). De seneste måneder har jeg sammen med min moster arbejdet på programfolderen til Dansk Melodi Grand Prix for Handicapbands 2007. Et årligt arrangement som i år blev holdt i Hobro. Udover lønnen for arbejdet, så fik jeg også fribilletter til arrangementet, så i dag tog jeg til Hobro med min søster.
De fleste af deltagerne var ikke så gode, men der var nogle enkelte perler i mellem. Til trods for min gode smag, så valgte juryen dog ikke at sende mit favoritband “Pop & Kompagni” i finalen.
Vinderen blev bandet “Mickey Rean” med nummeret “Forårsfest i haven”, jeg har godt nok ikke optaget det med min mobil, så du kan vidne det.
Efter arrangementet kom jeg forbi Haverslev hvor et af Ray Krocs filialer har hjemme.
Min søster har fundet ud af at pommefritsauce også kan anvendes som burgerdip.
… og så kan hun godt lide at hoppe igennem playstation-spillet Dancing Stage.
Jan er lavere end Børge, men højere end Imhotep. Imhotep er højere end Jan, men lavere end Grev Lolland. Grev Lolland er dobbelt så høj som Jan og Børge til sammen, men kun en tiendedel af Mitsies højde. Mitsie har en konstant højde på x minus y. Hvis Jan står præcis en sømil fra Grev Lolland, hvor høj er Imhotep så?
FN har endnu engang scoret sig rollen som den tandløse tiger efter et hastemøde i går aftes i FN’s sikkerhedsråd.
I rådet har man vedtaget en resolution omkring det burmesiske oprør som har fået kælenavnet Safran Revolutionen. I mens den burmesiske militærjunta slagter munke, arbejdere, studerende og journalister, så sidder man og sipper kaffe i rådet. Her bliver man så enige om at sende en FN repræsentant til Burma for at mægle mellem de demokratiske bevægelser og Burmas militærjunta og der i gennem skabe en “national freds- og forsoningsproces gennem dialog”. Nu venter FN med spænding og imens tusindvis af burmesere bliver tæsket gule og blå i Rangoons gader, så filosoferes der over hvorvidt Burmas generaler mon vil udstede et visum til FN’s udsending…
Det er sørgeligt og krænkende at se folkevalgte statsoverhoveder fra alverdens lande stå og komme med erklæringer og holdninger, uden nogen handling overhovedet. EU og USA har varslet økonomiske sanktioner, men med den minimale samhandel og generalernes apati, så er det som at bruge vandpistoler på en skovbrand.
Når vi er så stolte af vores demokratiske værdisæt her i vesten, så burde vi også være parate til at sætte handling bag vores ord. Hvis vesterlændinge virkelig er demokrater af hjerte og sjæl, så bør vi gribe ind med langt stærkere midler. Hvis det kan sandsynliggøres at Ang San Suu Kyi der vandt det underkendte valg i 1990 vil kunne tiltræde og danne en stabil regering uden en borgerkrig, så skal vesten være parat til at afvæbne juntaen med magt. Her skal ikke skeles til hvor store oliefelter eller hvor mange naturgasreserver Burma besidder.
International passivitet over for Burma skaber ikke et underskud i dollars eller euro, men når vore statsmænd svigter Burma som vi har set indtil videre, så står vi med et etisk og moralsk underskud som ingen økonomiske gevinster kan dække. Alt hvad ondskab behøver for at trives er godhedens passive accept.
Kenji Nagai, japansk freelance journalist. Myrdet den 27. september 2007 i Burmas hovedstad Rangoon. Kenji døde med sit videokamera i hånden, da en af juntaens soldater affyrede en dræbende kugle direkte mod hans hjerte.
I Indien bliver der for tiden markedsført produkter under navnet “Fair Skin”. Det er omvendte selvbrunere som lover at gøre din hud lysere og hvidere. I reklamerne vises unge indere som har problemer med at holde på kæresten eller imponere vennerne, men så bruger de Fair Skin og bliver lige så lyse i huden som europæerne. Produktet får ikke bare deres hud, men også deres tilværelse til at lyse op. Den indiske fyr bliver pigernes yndling efter han har lysnet sin hud på bare 4 uger med Fairness Cream.
Det er sørgeligt at folk ikke kan værdsætte det udseende de har fra naturens side, men hele tiden dyrker den destruktive løgn at hvis nu bare lige de så anderledes ud, så ville deres liv være bedre og de ville være mere. Det er sørgeligt at der bruges så mange ressourcer på at sønderknuse unge menneskers selvværd for derefter at tage penge for at bygge det op igen.
… og mine aktier er steget med op til 4% i dag.
Sikke en dejlig dag.
