Sådan er det.
Konflikter
Da Facebook for nyligt fik nyt design, fik den også nogle nye funktioner: Bl.a. en umiddelbart ufravigelig funktion på ens “hjem” side, hvor man i højre side præsenteres med en lille håndfuld personer som facebooks alvidende computer tror er “personer man måske kender”. Udvælgelseskriteriet er simpelt. Disse ansigter er “venner” af mine “venner”. Med andre ord bliver jeg hele tiden bedt om at forholde mig til alskens fremmede. Det kunne være mine klassekammeraters barndomsveninder, min lærers ekskone eller en af mine venners nabo. Med andre ord: Fuldstændigt irrelevante mennesker.
Det kan også være folk som jeg af uranselige og/eller smålige årsager nærer negative følelser over for og derfor ikke ønsker at vide af – ikke engang på facebook. Jeg kan klikke på krydset ud for dem for at “afvise kendskab”, men så kommer blot nye til. Tænk, hvis man har 100 “venner” og hver af ens “venner” har 100 “venner”, så er det 10.000 personer man måske er træt af eller apatisk over for som man skal afvise – det bliver skruen uden ende.
Dem skal man forholde sig til hver evig eneste gang man logger på fjæsbogen, i hvert fald hvis den får det sidste ord. Men dette ord kan du tage fra den.
Nu er der en lappeløsning på mine lidelser og hvis du som min læser også lider, så vil jeg her dele den med dig – trin for trin.
- Anvend webbrowseren Firefox, som kan hentes fra www.mozilla.com
- Installer “Adblock Plus” fra Extention/Tilføjelsessektionen i Firefox, du finder den under “funktioner”.
- Genstart Firefox og vælg funktioner og “Adblock Plus”
- Klik på tilføj filter og tilføj følgende linje:
*facebook.com*friend_suggester.js - Klik på OK
Nu vil Adblock Plus (som egentligt er beregnet til reklamefiltrering) sørge for aldrig nogensinde at indlæse javascriptet friend_suggester.js, det javascript som placerer de notoriske personer i højre side af din fjæsbog.
Nu har du atter friheden til at holde uønskede emner ude af din tilværelse, selv i cyberspace.
Det var så lidt.
Det er en sen søndag aften og jeg kommer traskende afsted på min aftenstur. På vejen kommer jeg forbi Statoil på Sønderbro i Aalborg. På et stor gult skilt foran butikken ser jeg følgende:
BLAND-SELV-SLIK
FREDAG-LØRDAG-SØNDAG
KUN KR. 8,95 PR. 100 GRAM
Jeg lusker ind i butikken og går i gang med at blande. Omhyggelig og nøje som jeg er tager jeg mig min tid. Efter 5-10 minutter har jeg blandet et sted mellem 400 og 500 gram. Der er noget at guffe på.
Jeg går op til kassen og giver posen til ekspedienten. Han lægger den på vægten. 432 gram. Han taster på sit kasseapparatur.
60,25 kroner står der i displayet.
Jeg kigger mistroisk på ham.
“Det er mandag” siger han og nikker.
Jeg kigger på min mobiltelefon. Ganske rigtigt, der står 00:02 i displayet. Prisen er nu kr. 13,95 pr. 100 gram.
På 120 sekunder er slikposen blevet over 20 kroner dyrere.
Jeg kigger på ham og gør indsigelse, men han insisterer på at der ikke er noget han kan gøre og prisen reguleres helt automatisk.
Jeg ville have mit slik, så jeg skulle til lommerne.
Det var noget surt lakrids at tygge i.
.
.
.
.
OPDATERING
Ovenstående historie mailede jeg også til Statoil i går – og for en halv time siden ringede chefen for tanken på Sønderbro for at kommentere episoden. Han beklagede hændelsen, tilbød refundering af differencen mellem weekendpris og hverdagspris og sagde at han ville diskutere emnet omkring weekendprisens gyldighed på næste personalemøde og eventuelt forlænge den med et kvarter eller lave en regel om at kunden, så fremt han er kommet ind i butikken før midnat, kan købe til weekendprisen.
Han sagde også at han var glad for mailen fordi det var en problemstilling han gennem sine 13 år i Statoil ikke tidligere havde spekuleret over og han kunne sagtens se problematikken. Han sagde desuden at medarbejderen, forudsat at han ønskede det, sagtens kunne have solgt slikket til weekendprisen, men at det kunne have givet medarbejderen et forklaringsproblem, i det rabatprisen p.t. er midnat-til-midnat.
Mens strejkerne herhjemme ikke gav de store lønstigninger, så er arbejdsmarkedet i Zimbabwe et rent slaraffenland. Selvom arbejdsløsheden er tårnhøj og fagbevægelsen er ikke-eksisterende, så har økonomien kronede dage…. Det kan man se på de sedler der er i omløb.
Mon ikke de har fået afskaffet deres 25-øre for længst… 
)
Ovenstående brev har jeg for nyligt modtaget fra Telia Stofa.
De erklærer bredbåndskrig og skriver i det fremsendte brev at slaget nu skal kæmpes på Blegkilde Alle. Derfor har de et kampagnetilbud til mig. Nu er tilbudet i sagens natur ikke så godt mht. pris/ydelse i forhold til hvad man ellers kan få på markedet.
Derfor er det måske meget sigende at Telia Stofas kriger på billedet er iklædt en jernrustning fra middelalderen – på den måde signalere Telia på hvilket teknologisk niveau de står med deres produkter.
Eller det er måske ikke sådan den skal forstås?
