Fagre nye verden

Servicemeddelelse

Posted by Niels Buus on juli 24, 2009
Fagre nye verden / No Comments

ielokum

Jeg har netop færdiggjort min første kommercielle hjemmeside som ikke tager hensyn til Internet Explorer 6. Det betyder at jeg har haft mulighed for at anvende PNG-billeder med alphatransparens, med andre ord – jeg kan anvende gennemsigtige grafikfiler og dermed skabe flottere hjemmesider med f.eks. skyggeeffekter. Bedøm selv på www.unick-byg.dk

Men bemærk: Hvis du bruger Internet Explorer 6 kan det hurtigt blive en torn i øjet.

Oksetournedo

I aftes gik jeg af nye veje mht. aftensmaden. Da jeg stod i Super Brugsen i Gistrup besluttede jeg impulsivt at i aften ville jeg lave oksetournedo, flanksteak, kryddersmør, bagte kartofler og sauce bordelaise. Og det gjorde jeg så. Jeg ringede til min mor  adskillige gange for at få helpdesk-support på produktionen af kryddersmør og bagte kartofler da dette var nyt for mig.

Claus, som jeg spiste med (og delte udgifterne med), blev stiktosset da han konstaterede at jeg havde langet 70 kroner over disken for en pakke oksetournedo med to små ‘bøffer’ i. Jeg tilbød ham at holde ham skadesfri mod at jeg så spiste dem begge, men han var ikke mere tosset end at han lod nysgerrigheden sejre og bed i “det satans kød”.

Til trods for at der var 3 førstegangselementer på bordet (Oksetournedo, kryddersmør og bagte kartofler), så lykkedes projektet til et 12 tal.

Bedøm selv.

kryddersmoer

closeup

tournedo

Sanyo Xacti HD700 hybridkamera

Posted by Niels Buus on april 06, 2009
Fagre nye verden, Øjeblikke af overordentlig skønhed / No Comments

Det nye videokamera jeg har købt er tilsyneladende også et digital kamera og det kan egentligt tage nogle præsentable billeder. Hvis ikke du tror på mig, så kan du jo prøve at se her:

Life in HD

Posted by Niels Buus on april 06, 2009
Fagre nye verden, Konflikter / No Comments

Sådan er det.

Facebook: Personer du måske er træt af

Posted by Niels Buus on april 03, 2009
Fagre nye verden, Konflikter / 1 Comment

Da Facebook for nyligt fik nyt design, fik den også nogle nye funktioner: Bl.a. en umiddelbart ufravigelig funktion på ens “hjem” side, hvor man i højre side præsenteres med en lille håndfuld personer som facebooks alvidende computer tror er “personer man måske kender”. Udvælgelseskriteriet er simpelt. Disse ansigter er “venner” af mine “venner”. Med andre ord bliver jeg hele tiden bedt om at forholde mig til alskens fremmede. Det kunne være mine klassekammeraters barndomsveninder, min lærers ekskone eller en af mine venners nabo. Med andre ord: Fuldstændigt irrelevante mennesker.

Det kan også være folk som jeg af uranselige og/eller smålige årsager nærer negative følelser over for og derfor ikke ønsker at vide af – ikke engang på facebook. Jeg kan klikke på krydset ud for dem for at “afvise kendskab”, men så kommer blot nye til. Tænk, hvis man har 100 “venner” og hver af ens “venner” har 100 “venner”, så er det 10.000 personer man måske er træt af eller apatisk over for som man skal afvise – det bliver skruen uden ende.

Dem skal man forholde sig til hver evig eneste gang man logger på fjæsbogen, i hvert fald hvis den får det sidste ord. Men dette ord kan du tage fra den.

Nu er der en lappeløsning på mine lidelser og hvis du som min læser også lider, så vil jeg her dele den med dig – trin for trin.

  1. Anvend webbrowseren Firefox, som kan hentes fra www.mozilla.com
  2. Installer “Adblock Plus” fra Extention/Tilføjelsessektionen i Firefox, du finder den under “funktioner”.
  3. Genstart Firefox og vælg funktioner og “Adblock Plus”
  4. Klik på tilføj filter og tilføj følgende linje:
    *facebook.com*friend_suggester.js
  5. Klik på OK

Nu vil Adblock Plus (som egentligt er beregnet til reklamefiltrering) sørge for aldrig nogensinde at indlæse javascriptet friend_suggester.js, det javascript som placerer de notoriske personer i højre side af din fjæsbog.

Nu har du atter friheden til at holde uønskede emner ude af din tilværelse, selv i cyberspace.

Det var så lidt.

Okay?

Posted by Niels Buus on september 06, 2008
Fagre nye verden / No Comments

Jeg kommer gående i gennem Lundby Krat skov og møder så dette laminerede skilt på en fåreindhegning:

Arealet er slået med le

Okay?

Rigtige mænd tager ikke backup…

Posted by Niels Buus on juli 04, 2008
Fagre nye verden / No Comments

…det har de automatiserede programmer til!

Men hvilke?

Jeg har her til aften stiftet bekendtskab med programmet SyncToy, som er en del af Microsofts “PowerToys” pakke, en gratis programsamling som Microsoft har liggende til fri download. Men hvad er der så ved SyncToy der gør det så godt at jeg ligefrem orker at skrive et blogindlæg om det og spilde mine læseres tid?

Enkelthed.

Det er meget nemt at installere, meget nemt at bruge og uhyre effektivt. Først vælger man den mappe eller de mapper i hvilke man har filer som man meget nødigt vil undvære. Herefter vælger man en mappe på sin eksterne harddisk eller måske et netværksdrev til hvilken den oprindelige mappe skal spejles.

Og således har man dannet det som SyncToy kalder et “par”.

Nu skal man blot vælge efter hvilket princip som parret skal fungere og her er den mest praktiske ekko-princippet. Med ekkoprincippet kopieres alt i den oprindelige mappe over på spejlmappen.

Når man så ønsker at tage en ny backup nogle dage senere, så vælger man bare at køre en genspejling, og så undersøger SyncToy hvilke filer som er ændret i den oprindelige mappe og sørger for at opdatere spejlmappen med ændringerne.

Den dag den interne harddisk står af, jamen så er der ingen grund til at græde, for der ligger en dugfrisk spejling på den spejlmappe man har.

Bemærk hvordan min musik smukt og automatisk spejles fra d:\musik over på e:\spejlsalen\musik.

Godt arbejde, Billy.

SyncToy kan hentes ganske gratis her: http://www.microsoft.com/prophoto/downloads/synctoybeta.aspx

Ny version af WordPress

Posted by Niels Buus on juli 04, 2008
Fagre nye verden / No Comments

Nu har jeg endelig fået taget mig sammen og opdateret WordPress, den software som min blog kører på. Det er første opdatering siden installationen sidste år. I stedet for 2.3 kan jeg nu kalde min software for 2.5.1, så det er jeg glad for.

En af nyhederne i den nye software er at det er blevet lidt nemmere at klistre video på sine indlæg. Så hvis du har den nyeste Flash version (flash 9), så burde du kunne få videoen herunder til at spille.

Husk lyden!

Det’ research.

Senen er Din!

Posted by Niels Buus on juni 02, 2008
Eftertanke, Fagre nye verden, Jamren / No Comments

I løbet af juli sender den tyske tv-kanal RTL mini-serien “Af gammelt laver man nyt”. I denne vil den danske skuespiller Gitte Nielsen medvirke. For rullende kameraer vil Gitte Nielsen få foretaget blandt andet en ansigtsløftning, et øjenløft, indsprøjtninger i ansigtet med eget fedt, fedtsugning og bryststramning.

Skuespilleren siger hun ønsker at bryde det tabubelagte område som skønhedsoperationer angiveligvis er. Hun mener at den almene befolkning bedrages når de ser Hollywoods kvinder i 40′erne og 50′erne og tror at sund kost og god makeup er alt hvad det kræver. Hun mener at plastikkirurgi skal afmystifiseres og normaliseres så plastiknæse bliver lige så almindeligt som en klipning eller en manicure.

Med andre ord, så snart man passerer de 40 år, så skal man hade sin krop og bruge pensionsopsparingen på ballonlæber og dådyrøjne…

Af andre nyheder kan det nævnes at Brasilien har opdaget en skjult indianerstamme i Amazonejunglen. Denne stamme lever primitivt og har aldrig været i kontakt med den moderne verden.

Og det kan man så misunde den.

StofaNet erklærer bredbåndskrig

Posted by Niels Buus on maj 31, 2008
Fagre nye verden, Konflikter, Politik / No Comments

Brev fra Telia Stofa

Ovenstående brev har jeg for nyligt modtaget fra Telia Stofa.

De erklærer bredbåndskrig og skriver i det fremsendte brev at slaget nu skal kæmpes på Blegkilde Alle. Derfor har de et kampagnetilbud til mig. Nu er tilbudet i sagens natur ikke så godt mht. pris/ydelse i forhold til hvad man ellers kan få på markedet.

Derfor er det måske meget sigende at Telia Stofas kriger på billedet er iklædt en jernrustning fra middelalderen – på den måde signalere Telia på hvilket teknologisk niveau de står med deres produkter.

Eller det er måske ikke sådan den skal forstås?