Mere eller mindre

I følge radiostationen Democratic Voice of Burma meddeler en kilde fra et lighus i Rangoon at de har modtaget over 200 lig, primært munke, de sidste dage fra militæret og at lignene skal kremeres og bortskaffes så hurtigt som muligt.

Samtidig meddeler den norske journalist Hans-Joachim Schilde at han har snakket med en burmesisk oberst der er flygtet fra militæret efter han nægtede at lade sit regiment skyde på munke i Rangoon.

Burma sidder på 0,7% af verdens naturgasreserver. Reserver som Kina aftager store mængder af fra juntaen. Hvordan kan nogen tro at Kina er “nøglen” til Burma-konflikten? Hvis Kina agiterede for menneskerettigheder og demokrati i Burma, hvordan skal de så forklare indenrigs over for deres egne borgere at demokrati udelukkende er forbeholdt nabolande og ikke Kina?

Og imens diplomaterne skændes, så slagtes burmesere. Velbekomme.

Bush, kan du SÅ sende USS Enterprise på banen!

FN har endnu engang scoret sig rollen som den tandløse tiger efter et hastemøde i går aftes i FN’s sikkerhedsråd.

I rådet har man vedtaget en resolution omkring det burmesiske oprør som har fået kælenavnet Safran Revolutionen. I mens den burmesiske militærjunta slagter munke, arbejdere, studerende og journalister, så sidder man og sipper kaffe i rådet. Her bliver man så enige om at sende en FN repræsentant til Burma for at mægle mellem de demokratiske bevægelser og Burmas militærjunta og der i gennem skabe en “national freds- og forsoningsproces gennem dialog”. Nu venter FN med spænding og imens tusindvis af burmesere bliver tæsket gule og blå i Rangoons gader, så filosoferes der over hvorvidt Burmas generaler mon vil udstede et visum til FN’s udsending…

Det er sørgeligt og krænkende at se folkevalgte statsoverhoveder fra alverdens lande stå og komme med erklæringer og holdninger, uden nogen handling overhovedet. EU og USA har varslet økonomiske sanktioner, men med den minimale samhandel og generalernes apati, så er det som at bruge vandpistoler på en skovbrand.

Når vi er så stolte af vores demokratiske værdisæt her i vesten, så burde vi også være parate til at sætte handling bag vores ord. Hvis vesterlændinge virkelig er demokrater af hjerte og sjæl, så bør vi gribe ind med langt stærkere midler. Hvis det kan sandsynliggøres at Ang San Suu Kyi der vandt det underkendte valg i 1990 vil kunne tiltræde og danne en stabil regering uden en borgerkrig, så skal vesten være parat til at afvæbne juntaen med magt. Her skal ikke skeles til hvor store oliefelter eller hvor mange naturgasreserver Burma besidder.

International passivitet over for Burma skaber ikke et underskud i dollars eller euro, men når vore statsmænd svigter Burma som vi har set indtil videre, så står vi med et etisk og moralsk underskud som ingen økonomiske gevinster kan dække. Alt hvad ondskab behøver for at trives er godhedens passive accept.

Kenji Nagai, japansk freelance journalist. Myrdet den 27. september 2007 i Burmas hovedstad Rangoon. Kenji døde med sit videokamera i hånden, da en af juntaens soldater affyrede en dræbende kugle direkte mod hans hjerte.

I Indien bliver der for tiden markedsført produkter under navnet “Fair Skin”. Det er omvendte selvbrunere som lover at gøre din hud lysere og hvidere. I reklamerne vises unge indere som har problemer med at holde på kæresten eller imponere vennerne, men så bruger de Fair Skin og bliver lige så lyse i huden som europæerne. Produktet får ikke bare deres hud, men også deres tilværelse til at lyse op. Den indiske fyr bliver pigernes yndling efter han har lysnet sin hud på bare 4 uger med Fairness Cream.

YouTube: Fairness & Handsome

Det er sørgeligt at folk ikke kan værdsætte det udseende de har fra naturens side, men hele tiden dyrker den destruktive løgn at hvis nu bare lige de så anderledes ud, så ville deres liv være bedre og de ville være mere. Det er sørgeligt at der bruges så mange ressourcer på at sønderknuse unge menneskers selvværd for derefter at tage penge for at bygge det op igen.

… og mine aktier er steget med op til 4% i dag.

Sikke en dejlig dag.

Det er mandag i dag og jeg har lyst til at brokke mig over min dansklærers måde at formulere opgaver på. I den seneste tid har vi læst en tekst af B.S. Ingemann kaldet “Glasskabet”, forfattet i 1847, omhandlende en succesfuld forretningsmands nedtur fra erhvervsmand til konkursbegæret enkemand.

I den forbindelse har min dansklærer anmodet klassen om at udarbejde en afleveringsopgave og nu er jeg lidt irriteret over opgavens paradoksale natur. Prøv at læse den her.

Det lyder jo godt nok. Der er bare nogle ret åbenlyse faktuelle paradokser som peger på at opgaven er mere ilde udtænkt end nogle af de opgavebesvarelser som opgaven sandsynligvis har udløst.

Lad os tage problemerne:

1. Jeg er journalist på The Evening Star. En avis som blev grundlagt i 1885, eller 38 år efter at fiktionshistorien antageligt fandt sted. Ville de bringe en forsidehistorie om en begivenhed der er 38 år gammel?
2. På hvilket sprog ville en journalist ansat på en britisk avis skrive?
3. Ritzaus Bureau er et skandinavisk nyhedsagentur med hovedsæde i København. Hvorfor skulle de som de første blive bekendt med historien og sende et telegram til en avis i Ipswich, UK?
4. Hvis meddelsen fra Ritzaus Bureau er alt jeg har at arbejde ud fra, hvordan ved jeg så allerede at det er Mr. Seyfert det drejer sig om?
5. Var der overhovedet pressefotografer i 1847?

Det’ en ommer.

Her er min besvarelse – skrevet på engelsk – til min dansklærer:

The Evening Star – PDF-fil

Klik på artiklen for at se den som PNG billede.

Jeg var i LIDL på scooter i går og lastede min scooter med 35 pakker oksekød á 500 gram, kun 15 kr. pr. pakke.

Jeg har sparet 350 kroner på dét i forhold til den normale pris.

Melodi: Ti små cyklister
Tekst: Niels Buus

Ti autonome kom træskende på sti
En drak en molotov og så var der ni

Der var en, der var to, der var, tre, der var fire,
der var fem på Nørrebro,
Der var seks, der var syv, der var otte, der var ni,
der var ti på Nørrebro.

To autonome havde glemt at bære kniv,
de mødte white pride folk og så var der syv.

Der var en, der var to, der var, tre, der var fire,
der var fem på Nørrebro,
Der var seks, der var syv, der var otte, der var ni,
der var ti på Nørrebro.

En autonom besatte et fabrikskompleks.
Det var dog faldefærdigt, nu var der seks.

Der var en, der var to, der var, tre, der var fire,
der var fem på Nørrebro,
Der var seks, der var syv, der var otte, der var ni,
der var ti på Nørrebro.

En autonom forsøgte på at pierce lem.
Han fik en blodforgiftning, nu var der fem.

Der var en, der var to, der var, tre, der var fire,
der var fem på Nørrebro,
Der var seks, der var syv, der var otte, der var ni,
der var ti på Nørrebro.

Tre brændte biler af, midt på Nørrebro,
Panserne skød dem ned og så var der to.

Der var en, der var to, der var, tre, der var fire,
der var fem på Nørrebro,
Der var seks, der var syv, der var otte, der var ni,
der var ti på Nørrebro.

En spinkel autonom kastede med sten,
de slog tilbag’ mod ham og så var der en.

Der var en, der var to, der var, tre, der var fire,
der var fem på Nørrebro,
Der var seks, der var syv, der var otte, der var ni,
der var ti på Nørrebro.

Ensom og helt forladt, der var en endnu,
Han tog sit eget liv og så blev der ro.

Der var en, der var to, der var, tre, der var fire,
der var fem på Nørrebro,
Der var seks, der var syv, der var otte, der var ni,
der var ti på Nørrebro.