I en euforisk begejstring for Anne Linnets nyeste udskud på stammen, albummet “Akvarium” der udkom for et par uger siden, så viderebringer jeg her teksten til nummeret “Hva’ har du set?”, der er min absolutte yndlingssang på pladen.
Hva’ har du set i dit liv
der var værd at se
igen og igen og igen og
Hva’ har du mødt i dit liv
Der var værd at møde uendeligt møde igen
og har alt det du så
taget plads i dit hjerte
og fyldt dine tanker
med store forventninger?
Roligt og glidende ind i det næste nu
Alt det du var, det du er, det du blir
Det du giver dig selv
Lov at være, at gøre, at give, i overflod
Ud af dig selv, ud af intet i mørket
Med alt det der opstår i nuet fordi
du er åben og lukker dig selv ind i
nerven af alt det du tænker
fornemmer og føler for andre
for alt det du elsker og kender
fordi du er dig, ingen andre end
det du har været og er.
Jeg har set dig her på gaden midt i København.
I et udtryksløst ansigt ku’ jeg mærke skyggen af et savn
Som en fremmed er du nu i en selvvalgt isolation
Uden evne til at skelne, uden kræfter til at kalde på nogen
Har du glemt den fornemmelse
Helt ubekymret at gå gennem natten
Indhyllet, omsluttet af mørket
Og drømme om drifter der styrer dig
ind ad en dør hvor du aldrig har været
Og ind i en verden hvor alting er muligt
Og vildt inciterende, farligt, vibrerende
Vanvittigt vigtigt fortærende
Alt hvad du troede væsentligt værende
Der midt i livet hvor selvet er kødeligt
Stærkt og udødeligt
Helt ubesværet af livet
Og alt det du mærked’
Da panden løb ind i en mur
Kørte træt i en helt ubeskrivelig
Vanvittig kedelig væren
I alt det der helst skal se ud som hinanden
Og ligne identisk så alle ka’ se
Helt præcist hvad det er
Om det så ånder selv
Jeg har set dig her på gaden midt i København.
I et udtryksløst ansigt ku’ jeg mærke skyggen af et savn
Som en fremmed er du nu i en selvvalgt isolation
Uden evne til at skelne, uden kræfter til at kalde på nogen
Giv mig en grund, en grund til at bevare
Uskyldigheden selv og optimismen i den bare
Skinbarlige sandhed i at livet sygner hen
Det vil ikke bare overleve
Det vil leves igen og igen og igen og igen
Jeg har set dig her på gaden midt i København.
I et udtryksløst ansigt ku’ jeg mærke skyggen af et savn
Som en fremmed er du nu i en selvvalgt isolation
Uden evne til at skelne, uden kræfter til at kalde på nogen.
Teksten bliver selvfølgeligt først rigtigt oplevet når Anne Linnet synger og spiller til. Derfor kan du høre nummeret ved at klikke på denne mp3-fil.
