ADVARSEL: Tungt indlæg.
Hvad har den brasilianske supermodel Gisele Bündchen og Kina til fælles? Svaret er at lige for tiden, så stoler ingen af dem på den amerikanske dollar.
Patricia Bündchen, Giseles søster og manager meddelte for nyligt at Gisele foretrækker at blive betalt i euro for hendes arbejde. Samtidigt meddelte den kinesiske centralbank at dollaren står til at miste sin status som verdens førende valuta.
Og hvad kan det betyde når Kina siger sådan noget? Uden Kinas villighed til at købe amerikanske obligationer ville der ikke være nogen forbrugsfest i USA. Indtil videre fortsætter Kina med at købe disse obligationer, men når Kina forudsiger at dollaren ikke fremover vil være den førende valuta, så kan det tolkes som om at Kina vil have nogle af sine mange dollars vekslet til anden valuta, f.eks. euro eller yen. Den kinesiske beholdning af amerikansk valuta nærmer sig 1500 milliarder dollars.
I takt med at Kinas valutareserver vokser og dollaren falder, så stiger Kinas utilfredshed. For en faldende dollar betyder at de enorme valutareserver bliver mindre værd. Og Kina står i et dilemma. Vil Kina sælge ud af de amerikanske reserver for at komme af med risikoen og i stedet for tage euro ind? Eller vil de fortsat tage i mod milliarder af amerikanske dollars hver måned for at holde deres vigtigste kunde oppe. For hvis Kina slår i bordet og siger nej til flere utroværdige dollars, så rammer det Kinas eksport som en boomerang. Og hvis Kina begynder at sælge ud af nogle af sine dollars, så bidrager det til kursfald på dollaren og så bliver resten af Kinas reserver bare mindre værd.
Men hvorfor falder dollaren?
Forklaringen findes hos de amerikanske politikere. USA importerer langt mere end hvad de eksporterer. For 2005 havde USA et underskud på betalingsbalancen på langt over 700 milliarder dollars. 700 milliarder dollars, det er næsten 4000 milliarder kroner. Til sammenligning havde Danmark, da lokummet virkeligt brændte i 1986, et underskud på 36 milliarder. Nu er de 36 milliarder et 20 år gammelt tal, men regner man på det og lægger nogle formodede renter til, så betyder det at amerikanerne har lige knapt dobbelt så stort et underskud på betalingsbalancen pr. indbygger som Danmark havde i 1986.
Hvordan skal USA vende denne trend? Har de overhovedet lyst? Hvis dollaren skal stige, så skal USA til at eksportere en større del af deres produktion og/eller begrænse egen import – så spørgsmålet er om man kan sælge økonomiske stramninger til et kommende præsidentvalg. Er der folkelig og politisk vilje i USA til at takle denne problemstilling – eller vil man fortsat leve et liv på kredit med risiko for en fremtidig økonomisk katastrofe?
USA har en forpligtigelse over for sig selv og over for resten af verden til at få ryddet op i sin usunde økonomi.
I oktober 2001 var dollaren oppe i nærheden af ni kroner. Den 7. november 2007 ramte dollaren en kurs over for kronen på 5,06. Hvornår mon dollaren passerer det psykologiske femtal?
