Mere eller mindre

Jeg kan ikke døje det …. “kom med din ønskeseddel”

det er jo ikke en ønskeseddel.

Det er en ordreseddel, en bestillingsformular som vi omdeler til hinanden og sender hinanden i byen for at købe det vi har tænkt eller ikke tænkt os på forhånd. Og der er ikke styring på processen, så når juleaften er omme så skal vi hver i sær i tredive specialbutikker og bytte det som vi har fået to af eller i øvrigt ikke havde brug for. Og det er muligt butikkerne bytter med et smil, men tilbage står man med et tilgodehavende bevis og skal nu købe noget i den butik som man aldrig egentligt havde overvejet at have brug for.

Faktisk er meget af det man ønsker sig noget man ønsker sig af pligt…. der skal jo være noget at vælge i mellem for de medmennesker der så gerne vil se julelysene flamme op i ens pupiller.

Ad.

Denne artikel har overskriften “Millionær-ægtepar holdt slaver”.

Det rejser spørgsmålet:

Er det ægteparret som har holdt nogle slaver? Eller er der nogle som har fanget ægteparret og holdt ægteparret som slaver?

Frederik, det er en ommer.

Ja, hvad man finder når man søger på Jagtvej 69 i København.

Turkmenistan? Siger det dig noget? Nej, vel? Det er en by i Rusland for de fleste og en tidligere sovjetkoloni for resten.

Landet er siden 1985 og indtil for et år siden blevet regeret enevældigt af den bizarre Saparmurat Niyazov der bl.a. gjorde sig kendt for at udstede dekreter om at der skulle bygges et ispalads i Turkmenistans ørken, at mænd ikke måtte bruge make-up og at guldtænder var grimme og derfor forbudte. Niyavoz har forbudt opera og indført sit billede på alle pengesedler i landet. Han har rejst guldbelagte statuer af sig selv over alt og gjort sig selv til et selvstændigt fag på skoleskemaet i landets folkeskoler. For 2 år siden stod hans regering over for en budgetkrise, men Niyazov løste hurtigt problemet ved at lukke alle landets hospitaler på nær hans eget og afskaffe folkepensionen fuldstændigt med en måneds varsel.

For et år siden døede Niyazov og et nyt ansigt fra landets eneste parti, Turkmenistans Demokratiske Parti, trådte til og blev midlertidig præsident. Han udskrev et præsidentvalg med sig selv og fem andre kandidater fra det turmenske demokratiske parti og det valg vandt han.

Den nye præsident er den 50-årige Gurbanguly M. Berdimuhammedov.

Nu hvor der så er gået et år siden magtskiftet, er det på tide at følge op og se hvordan det er gået. Og det er til min store overraskelse tilsynenladende gået ganske godt. En søgning på Google News har afsløret:

• Landets nationalsang spilles ikke længere som optakt og afslutning til TV-avisen og er ikke længere obligatorisk morgensang i skolerne.
• Turkmenistans finansminister samarbejder med eksperter fra FN og IMF omkring tilpasning af den turkmenske valutakurs.
• Berdimuhammedov har kritiseret landets parlament for at opretholde alt for meget “moralsk forældet” lovgivning og opfordrer til en gennemgang af al lovgivning med henblik på at modernisere bl.a. straffeloven for at gøre landet “mere acceptabelt og gennemsigtigt for investorer”.
• Berdimuhammedov har igangsat et omfattende jernbaneprojekt som skal forbinde Turkmenistan med Kazakhstan og Iran.
• Fra 2009 skal Rusland betale markedspris for turkmensk naturgas.
• Landets hovedstad, Ashgabat, skal moderniseres. Bl.a. ønsker Berdimuhammedov de mange tagantenner der sidder på husene og lejligheders altaner fjernet gennem etablering af et antenneforenings-projekt. Derudover skal mange gadelys repareres og affald og cigaretskoder skal fjernes fra gader og stræder.
• Folkepensionen er blevet genindført.
• Turkmenistans regering arbejder på opfattende økonomiske reformer af landets banksektor der siden sovjetunionens fald har været stiv og uigennemskuelig.
• Bilregistrering er blevet forenklet og afgifterne på biler er reduceret.
• Turkmenistans ambassader verden over har fået besked på at markedsføre Turkmenistan som en investeringsmulighed.
• Berdimuhammedov arbejder for at udvikle strande og naturområder ved det caspiske hav som nye turistområder.
• Der kræves ikke længere internt visum for borgere i Turkmenistan for at rejse rundt i landet.
• Der er etableret en politiklagekommission, hvor borgere kan henvende sig hvis de føler sig uretfærdigt behandlet af den udøvende magt.
• Den obligatoriske skolegang er forlænget fra 9 år til 10 år og fremmedsprogsundervisning er blevet genindført.
• Berdimuhammedov har frasagt sig retten til, som præsident, at navngive monumenter, byer, veje og lignende.
• Der er åbnet internetcafeer mange steder i Turkmenistan, angiveligt uden restriktioner eller begrænsninger.
• Man har igangsat byggeri af en række nye hospitaler.
• Fra tidligere dårligt nok at have kommunikeret med sine naboer har Turkmenistan under Berdimuhammedovs ledelse det seneste års tid underskrevet over 50 nye samarbejdsaftaler med lande rundt omkring i verden.

Det lyder næsten som en politisk leder der vil mere end sig selv. Det lyder næsten for godt.

Nu er det første afsnit af DR2′s voksenjulekalender Yallahrup Færgeby netop rullet over skærmen.

Julekalenderen handler om den 12-årige dreng Ali som desværre er “sent udviklet” og hans 13-årige ven, Hassan. Ali vil gerne være en ordentligt syg gangster, men for at være nede med de fede, pigebanden Crazy Girls, så kan det ikke hjælpe at testiklerne ikke er faldet ned i pungen endnu.

Udover det, så kæmper Ali med den “totalt liderlige” skolelæge, som “stikker hånden ned i Ali’s bukser”. Når Ali ikke er ved lægen, så undervises han af den etnocentriske og meget sanselige skoleinspektør Hanne. Hun fortæller at Danmark er et demokrati hvor alle bestemmer lige meget. Modsat elevernes hjemlande hvor der kun er en, måske to, højest tre, som bestemmmer over alle de andre.

Dagens afsnit og julekalenderens soundtrack kan ses og høres her: dr.dk. Næste afsnit sendes klokken 22.20 på DR2 – God fornøjelse.