Mere eller mindre

Bumser får man ind i mellem. Det kan være kinden. På skulderen. På røven (av). På lårerne (av-av). Men i dag har jeg opdaget en bums på mig et sted jeg aldrig før har set. På øjenlåget og lige ved grænselandet der hvor øjenvippebæltet vokser. En lille lysgul ujævn samling fedtet snavs som svæver en millimeter eller mindre over mit øjeæble. Jeg opdagede den da jeg kiggede mig i spejlet. Fascinerende og irriterende på én og samme tid. Forundringen blev aftaget af en ny følelse. En forsvarsmekanisme, en krigserklæring mod den uvelkomne lille klat.

Jeg ville ikke skåne den. Den skulle ikke tro den kunne komme her og besætte mit smukke øjenlåg som en anden israeler. Jeg begyndte straks at spekulere i hvordan denne bums skulle ende sit umådeligt korte og ubetydelige liv. Skulle den dø af bumsealderdom eller skulle den erklæres lovløs? Først forsøgte jeg forskellige manøvrer med mine negle. Hvad kunne gøres? Det var svært at presse uden at trykke mit højre øje ind. Frustrationen voksede. Den havde tydeligvis placeret sig strategisk klogt og gjort min synssans til en slags menneskeskjold.

Der måtte skrappere midler i brug. Jeg fandt min pincet. Forsigtigt men sikkert fik jeg positioneret den nådesløse spejlblanke pincet, så den svulmende lille bums stod mellem to jernmurer der om et øjeblik ville mødes og tilintetgøre bumsen i et knusende sammenstød.

Jeg trykkede. Det var ikke hårdt nok. Jeg lod pege- og tommelfingren snige sig op af pincetten så jeg kom tættere på kollisionspunktet. Nu spændte jeg fingrene og presset voksede på den lille BZ’er. Der var nu ingen vej uden om. Den kunne ikke håndtere trykket og den spændte hudmembran der afskærmede bumsen fra luften bristede nu og den tyndtflydende substans var nu blottet for verden udenfor min krop. Hjælpeløs lå den der på øjenlåget som en vandmand der er skyldet op på stranden.

Jeg tog en serviet og tørrede den afdøde plageånd af. Herefter blev der duppet med vand, så det hele kom væk.

Jeg kunne nu se mig i spejlet og trække på smilebåndet velvidende at jeg sejrede fuldkommen over den lille ildesete pestillens.

Sådan.

Det er mandag og klokken er 9 – for en times tid siden mødte jeg ind på min skole. I min klasse gik snakken. En del fra klassen har været til Bowling arrangement i weekenden. Og det har tilsyneladende været spændende. På et nærliggende diskotek havde nogen nemlig fået øje på den mørke betjent fra Anna Pihl – skuespilleren Said Chayestaid. Det har de klukket over i et kvarter nu – og herefter den første time vender samtalerne nu tilbage på Said. Nogle af pigerne slår kategorisk fat at de egentligt var på vej hjem den lørdag aften, men da de hørte at Said var i byen i Aalborg… så satte det jo nattelivet i et andet spotlys.

Fascinerende.

Tænk at den første bog jeg skulle købe i mit liv.

Blev tørre tal.

Den har stået mig i lige knapt 200 kroner.

I morgen begynder mit nye liv. Der skal være jeg lækker, succesfuld og evigt glad. Jeg har hørt at det fungerer. Så skal jeg bare arbejde. Og tage en HD i noget.

Og når alt det er færdigt, så skal jeg bare finde nogen at dele livet med og købe et hus. I de kommende år skal huset lige så stille udstyres med moderne remedier. Altså vaskemaskine, webergrill og fladskærm. Så skal det indrettes på ny, udstyres med designermøbler og males i nye farver. Der skal være ensfarvet græsplæne og masser af PH lamper.

I industriferierne skal jeg verden rundt og fotografere mig selv. I baggrunden på billederne vil man kunne se Frihedsgudinden, Akropolis, Den Himmelske Fredsplads, Golden Gate Bridge, Taj Mahal og Angkor Wat.

Når jeg bliver pensionist skal jeg bo på solkysten i Spanien og læse danske aviser til rundstykker på terassen.

Og det var så det.

Følgende fik jeg i en e-mail. Jeg bliver nødt til at dele den.

Kære Brevkasse,

Jeg håber du kan hjælpe mig.

Forleden dag, da jeg skulle på arbejde, sad min mand og så morgenTV som sædvanligt. Jeg havde ikke kørt mere end få hundrede meter, da motoren pludselig satte ud og bilen stoppede med et ryk. Jeg gik tilbage efter hjælp fra min mand.

Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke tro mine egne øjne: Han poserede foran garderobespejlet, iført mine trusser, mine højhælede sko og min make-up.

Jeg er 32, min mand er 34, og vi har været gift i 12 år. Da jeg overraskede ham, forsøgte han at forklare sig med at han havde lånt mine trusser, fordi han ikke kunne finde sine egne. Da jeg derefter spurgte ham om make-uppen, brød han sammen og tilstod at han havde gået med mit tøj i 6 måneder…. Jeg bad ham holde op med det, eller jeg ville gå fra ham!

Han var blevet fyret fra sit job for 6 måneder siden, hans depression blev værre og værre, og han sagde også, at han følte sig totalt værdiløs.

Jeg elsker ham højt, men siden er han blevet mere og mere fjern og jeg føler ikke rigtigt at jeg kan komme i kontakt med ham mere.

Jeg håber du kan hjælpe mig?

Mange hilsner
Den fortvivlede kone

___________________________________________

Kære fortvivlede kone

Der kan være mange årsager til at en motor pludselig sætter ud kort tid efter at den er startet.

Begynd med at checke at der ikke er forstoppelse i benzintilførslen. Hvis det er i orden, så check spændebåndene, som holder vacuumslangerne fast på indsugningsmanifolden, de må ikke være utætte, da der vil komme falsk luft ind. Hvis disse ting ikke løser problemet, kan det være brændselspumpen som er defekt; den vil da levere et for lavt tryk til karburatoren.

Jeg håber at dette hjælper.