I nat drømte jeg at jeg var faldet ned med en flyvemaskine… på en genbrugsplads… et sted i Danmark. På Genbrugspladsen var fyldt med store papkasser læsset på paller. I papkasserne var der Haribo slik, mere konkret; stjernemix, vingummibamser, eldorado og pesetos. Fælles for alle poserne med slik var at de var præcis 2 måneder over mindst holdbar til.
En pludselig forargelse og følelse af uretfærdighed ramte mig. Hvordan kunne man blot kassere alt denne gode slik? Man skal da ikke smide slik ud bare fordi det er en smule for gammelt. For tænk på det slik der ligger rundt omkring i bland-selv kiosker og på tankstationer, det ligger og bliver godt tørt og alligevel spiser vi det med velbehag.
Denne massive bortkastning af Haribo slik var udtryk for en sygelig sorteringskultur som jeg måtte undersøge. Jeg besluttede mig for at smugle en palle slik med ind i den regionale Bilka for at afprøve om forbrugerne, når de ikke kendte den rigtige alder på denne pragtfulde vingummi, ville vende hovedet bort og tordne mod butikken for at sælge dårligt slik. Min hypotese var at det ville gå upåagtet hen (hvordan jeg så skulle få indsigt i klageomfanget efterfølgende, det skænkede jeg ikke en tanke i drømmen). Pallen var jo til at få øje på, så hvordan fik jeg den ind? Jo, på lossepladsen havde jeg fundet en sort plastikpose med noget halvoptøet budding som jeg havde taget med. Det pakkede jeg fint i en kasse og lagde oven på de andre kasser og så kørte jeg ind. En ung butiksmedarbejder kom mig i møde og spurgte hvem jeg var.
En promotion-medarbejder fra Danish Budding A/S som ville lave smagsprøver i butikken for at fremme salget forklarede jeg. Han trak på skulderen og viste mig ind i butikken. Her satte jeg en medbragt mikrobølgeovn til en stikkontakt og slog et havebord op. Nu skulle jeg tø budding op og servere det i små portioner på paptallerkener.
Åh hvilken begejstring. Kunderne var ellevilde med buddingen og jeg måtte desværre meddele dem at den var blevet udsolgt tidligere på dagen, men at der sikkert ville komme nye forsyninger i morgen. Efter 2 timers buddingsmagning holdte jeg en pause. Jeg listede over i slikafdelingen. De intetvidende butiksassistenter gik rundt som batchprogrammerede zombier og ænsede ikke noget. Jeg begyndte at skifte Haribo-poserne ud med mine medbragte. Med slettelak fjernede jeg datostemplingen og skrev en ny på med min kuglepen. Uhh, det var rent Operation X, jeg ville afsløre hvordan danskerne hensynsløst bortkastede fuldkommen velsmagende vingummi.
Nu var hele Bilkas hylde med Haribo vingummiposer blevet udskiftet. Jeg listede tilbage til mit havebord og fortsatte smagsprøvningen for Danish Budding A/S lidt endnu.
Påskønnende bemærkninger som “Hvor er den dog god, unge mand.” og “Uhmm, vidunderlig smag.” fløj om ørene på mig. Og tænk sig… det var budding fra en genbrugsplads de spiste, som sanserne dog kan spille overjeget et puds.
Det blev eftermiddag og pludselig kom en sikkerhedsvagt og prikkede mig på ryggen. Da han var ved at spole en video fra overvågningskameraet over på et andet bånd, så opdagede han mine aktiviteter. Han bad mig følge med – nok det samme, jeg havde ikke mere budding tilbage. Nu faldt der nok snart brænde ned.
På et bagkontor i skyttegraven under kolonialafdelingen mødte jeg en mellemleder for Bilka. Han stirede mig ind i øjnene med et dømmende blik. Han tog en dyb indånding, men tav så. Så kiggede han ned på sit skrivebord, over på sin skærm og så tilbage på mig. Han bed sig selv lidt i læben og åbnede så op.
- Hvorfor du skulle forære Bilka koncernen gratis hariboprodukter, det er mig en gåde. Du er trods alt fra Danish Budding. Desværre var den korrekturlak du har brugt til at skrive de rigtige datoer på ikke helt tør. Det betyder at vores hyldeelementer til 1400 kroner stykket er plettet med hvid korrekturlak. Hvad tror du vores kunder og vores overordnede synes om den slags?
- …
- Det her burde principielt set føre til en politianmeldelse for uautoriseret materielle skade, men Niels. Jeg har talt med min indimellemleder, som siger han kender din mor. Han siger hun er et vidunderligt og retskaffent menneske, så vi er blevet enige om at betragte det her som en uheldig hændelse, specielt her i februar hvor vejret ellers burde sige noget andet. Hvis du tager en rengøringsvogn og får renset de hylder, så siger vi den sag er ude af verden.
- Okay, det er jeg ked af og tak for jeres storsind.
Efter at have gjort rent blev jeg låst ud af butikken og fik besked på ikke at lave den slags numre igen.
Nu tænker jeg… er der nogle drømmetydere som kan se den dybere mening i dette handlingsforløb? Og hvorfor påstod jeg ikke at jeg kom fra Haribo og ville lave vingummiprøvesmagning – det ville da være langt nemmere til at måle folks reaktion på gammelt vingummi. Og hvorfor ragede det mig egentligt at nogle havde skrottet noget slik? Og hvorfor falder jeg ned fra en flyvemaskine på en genbrugsplads?
