Archive for marts, 2008

Hasta la Vista, Creative

Posted by Niels Buus on marts 31, 2008
Politik / No Comments

Som kritisk forbruger bliver jeg nødt til også her at fortælle en historie som i øjeblikket spreder sig som en steppebrand på internettet. Det asiatiske IT-firma Creative Technologies er de sidste par dage blevet udsat for lidt af en kundestorm. Firmaet der blev verdenskendt i starten af 1990′erne på sin Sound Blaster serie af lydkort producerer i dag en bred vifte af produkter, bl.a. bærbare MP3-afspillere, webcams, højtalere og lydkort.

Til trods for at Creative i mange år har leveret solide produkter, så har der været en voksende utilfredshed med firmaet, fordi de gentagende gange har sjusket og sløset alvorligt med softwaresupporten, hvorfor at en del af deres ældre og nuværende produkter slet ikke fungerer, eller i hvert fald fungerer dårligt, med det aktuelle Windows Vista operativsystem. Det har irriteret mange kunder og derfor har en kunde (Daniel_K) taget sagen i egen hånd og gjort det som Creative ikke selv har været i stand til. Han har opdateret softwaren så den også virker med Windows Vista og lagt den uofficielle software opdatering på nettet, så også andre kunder kan have glæde af den.

Efter i længere tid at have forholdt sig passivt til Daniel K’s aktiviteter, valgte Creatives PR-chef, Phil O’Shaughnessy i Nordamerika i fredags at offentliggøre en erklæring fra Creative på Creative’s supportforum. I denne erklæring stod at Creative ikke ville acceptere Daniel_K’s aktiviteter og at han kunne forvente retssag hvis han fremover fremstillede og udgav uofficielle og uautoriserede versioner af Creative’s software, med henvisning til at det var i strid med slutbrugerbetingelserne og en overtrædelse af Creative’s immaterielle ejendomsret.

Denne advokatsmøre fik en forbrugertsunami til at rejse sig og i løbet af weekenden er forumindlægget fra PR-chefen gået verden rundt og blevet bragt på utallige computerrelaterede hjemmesider. Tusindvis af tilkendegivelser er skyldet ind over Creative og aktien er faldet 4%. Konsensus er klar; Creative’s manglende vilje og evne til at opdatere eksisterende software er uacceptabel og tvinger kunderne til at købe nye lydkort som de principielt ikke har brug for, udelukkende for at kan bruge Windows Vista. Reaktionen overfor de uofficielle softwareudgivelser som Daniel_K frivilligt har lavet og udgivet viser at Creative aktivt søger at tvinge brugerne til unødvendigt at udskifte velfungerende lydkort når de skifter til Vista. Denne form for pleje af egne salgsinteresser er uden sidestykke i IT-historien og mens den er juridisk skudsikker, så er den moralsk forkastelig.

Lad derfor dette være en opfordring til at undgå Creative’s produkter, indtil de ændrer praksis og giver en undskyldning. Flere uafhængige computerforhandlere rundt omkring har i Creative’s forum givet udtryk for at de ikke fremover ønsker at føre Creative’s produkter og vil fraråde deres kunder at købe disse.

Otte procent

Posted by Niels Buus on marts 17, 2008
Jamren / No Comments

Så meget faldt mine kinesiske aktier i dag.

Jeg brækker mig.

Kreativ domænesnyltning

Posted by Niels Buus on marts 05, 2008
Jamren / No Comments

Jeg har set mange forsøg på domænesnylteri, men for et par minutter siden kom jeg forbi den hidtil mest skamløse.

Jeg ville se om den danske hjemmeside for den store amerikanske betalingstjeneste PayPal, så jeg skriver www.paypal.dk

Her fandt jeg et websted bestående af bare én side, som tilgengæld er plastret til med reklamer. Siden hævder at være en kærlighedserklæring til Yoghurt og Læskedrikke og der er et flot billede af en karton yoghurt. Hjemmesiden ligger på netop paypal.dk fordi, det står for :

Populære Almindelige Yoghurter & Populære Almindelige Læskedrikke.

Nåå ja… tacky.

Gåde

Posted by Niels Buus on marts 02, 2008
Hahaha / No Comments

Hvordan sælger man en kat til en halvdøv?
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.

VIL DU KØBE EN KAT?