
Jeg har sendt min Mac Mini til reparation. Den blev købt i august 2007 i Humacs butik i Aalborg. Der er læsefejl på det optiske drev (DVD-drevet).
Apple bryster sig af 1 års garanti og 1 års reklamationsret ( i stedet for lovens 6 måneders garanti og 18 måneders reklamationsret).
Nu har jeg så fået et brev i dag hvor de giver et tilbud på reparation af maskinen (som altså er inden for, ikke bare reklamationsperioden, men også garantiperioden).
I brevet står:
Tilbuddet omfatter:
Optiskdrev har læsefejl, der er 2x1GB uoriginal ram i maskinen! Tilbud på udskiftning af den optisk drev…
Service, SuperDrive DL 8x, kr. 1599,20
Miljøafgift (hvad er det?!), kr. 12,00
Reparation på time basis, 45 minutter, kr. 720,00
I alt: kr. 2331,20
Moms: kr. 582,80
Total: kr. 2914,00
Der er så mange ting galt med denne henvendelse.
For det første er Mac’en i garantiperioden. At dømme ud fra rambemærkningen med udråbstegn, så lyder det som om at Humac tror at de kan skode garantien, med den begrundelse at jeg har installeret ekstra RAM selv.
Det er selv om der ligger talrige afgørelser som siger at forbrugere gerne selv må skifte delkomponenter i en computer som f.eks. RAM, Harddisk og CD/DVD-drev.
Jeg ringer til Humac og efter et kvarters ventetid, får jeg en supporter i røret. Han mener at tilbuddet er fremsendt fordi computeren er fra september 2006 for det viser serienummeret ganske bestemt – dette er til trods for at fakturaen fra Humac siger 9. august 2007.
Hvor dumme er man i det firma?
Og selvom den så VAR fra september 2006, så er den stadig inden for reklamationsretten og et optisk drev som er defekt efter bare halvandet år er IKKE normalt og kan kun skyldes en produktionsfejl på laseren.
Nuvel, han lover at han vil undersøge det.
Men så kommer det absolut mest flabede ved hele foretagnet.
De priser som jeg som kunde skulle betale, såfremt reklamationen vitterligt var overskredet.
2000 kroner (inkl. moms) for en dvd-brænder….! Har de spist søm?
Det er en ganske almindelig standardvare. Et 5,25″ optisk drev. Markedsprisen ude i butikkerne på den slags udstyr er omkring 500 kroner – endda kun 300 kroner hvis det var til fullsize stationære PC’ere.
Men Humac snupper lige det firdobbelte.
Den regel gælder tilsyneladende også når det gælder reparation. 720 kroner for 45 minutter betyder at de tager 960 kroner i timen, plus moms. Så bliver det 1200 kroner pr. time.
Jamen kære venner, er I rablende sindssyge?
Der er tale om værkstedsreparation, altså arbejdsopgaver som kan løses sekventielt som en pukkel, uden at man eksempelvis skal køre ud til kunden og lave det. Så det er 100% fakturerbar tid.
Til sammenligning så tager computerbutikken Add-Data her i Aalborg en værkstedspris på 450 kroner pr. time inkl. moms. Og de kan altså også godt finde ud af at teste et optisk drev defekt.
En ting er at de ikke har styr på garantidatoerne og at de forsøger at løbe fra garantiforpligtigelserne ved at bruge en lam undskyldning som “Der er installeret andre RAM”, okay … det er almindelig rådden kundeservice, men at de så herefter flår rådvilde kunder for 2000 kroner for et fucking dvd-drev og 1200 kroner for en analfabetisk tekniker kan rode med sin skruetrækker……. Jeg er brækker mig – også selvom de kommer til fornuft og skifter drevet vederlagsfrit.
Man er da godt nok i fandens vold når garantien er udløbet hos Apple.
På en PC kunne jeg lave samme reperation for en kunde for 300 bobs til et drev og 100 kroner sort for at skifte det.
De kan også få en faktura, lad os sige 600 kroner, så der også er lidt til skatten og det administrative.
Men 3000 ….. Chokerende.